23948sdkhjf

Private borgere får stress af at pleje demensramte

Demensramte borgeres pleje i eget hjem belaster de pårørende i en sådan grad, at Høje-Taastrup Kommune føler sig tvunget til at gribe ind.

I Høje-Taastrup er de pårørende til 25 hjemmeboende demensramte trådt sammen og fået et møde i stand med kommunens byrådsmedlemmer.

Anledningen er, at de pårørende er slidt i bund af at pleje deres egne demensramte familiemedlemmer. Høje-Taastrup Kommune har 12 aflastningspladser til borgere med demens, som bor i eget hjem. Men de 12 pladser kan langt fra dække behovet i kommunen.

Og det betyder, at en lang række familier ikke kan blive aflastet i dagligdagen.

– Det er slet ikke godt nok. De pårørende skal jo ikke gå ned med stress og alt muligt, fordi de passer på deres syge familiemedlem. Det vi hørte på mødet var, at de demensramte står på venteliste til stort set alt. De pårørende vil det bedste for de demente, men er ved at gå ned selv. Det bliver vi nødt til at handle på, siger Thomas Bak, som sidder i Høje Taastrups byråd for Socialdemokratiet.

I Høje-Taastrup regner man med, at der er 639 borgere over 65, som er ramt af demens. Man ’regner’ kun med det, for man ved det ikke. Det er kommunes estimat af, hvor mange der burde være i en kommune af Høje-Taastrups størrelse. Kommunen selv har kun kendskab til godt halvdelen af de demensramte.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109