En omfattende vandskade risikerer nu at få konsekvenser for såvel tidsplan som økonomien i forbindelse med byggeriet af Nyt Hospital Hvidovre.
Hospitalsbyggeriet, som i forvejen kæmper med budgettet og er tre år forsinket, er i den helt afsluttende fase og tæt på aflevering.
Men som følge af vandskaden, som blev opdaget den 12. marts, kan afleveringen af byggeriet blive yderligere forsinket.