Tomme kirker må undvære renovering
Af Søren Kjær
Den ligger der i landskabet. Når man triller langs den snoede landevej, fungerer den hvidkalkede bygning som et pejlemærke. Her bor et lokalsamfund, og det har der gjort i århundreder.
Man råd i tagværket og utætte mure truer landsbykirkerne. Det er så stort et problem, at der for to år siden blev oprettet et projekt, som skal lære stifterne at prioritere, hvilke kirker der skal renoveres. Det skal ikke længere blot være kirkens kulturhistoriske værdi, som skal diktere, om en renovering er nødvendig.
Det skal i lige så høj grad være brugen af kirken, som bestemmer, om en kirke skal renoveres.
Konkret skal man i endnu højere grad kigge på besøgstallene for de enkelte kirker, når det skal besluttes, hvilke der har brug for en kærlig hånd. Samtidig vil man lade Nationalmuseet rangere kirkernes kulturhistoriske værdi.
Alt dette for at sikre, at de begrænsede økonomiske ressourcer bruges rigtigt. I midten af 2023 afleverer arbejdsgruppen med arkitekt Maj Bjerre Christensen i spidsen de endelige modeller for prioriteringen.
Projekt: Differentieret vedligeholdelse og brug af kirkebygninger
- Projektet skal udvikle modeller og materiale, der kan hjælpe med at prioritere, hvilke kirker der bør vedligeholdes
- Staten betaler cirka 800 millioner kroner til kirken årligt, og langt størstedelen bliver brugt på vedligehold.
- Projektet foregår som et samarbejde mellem stifterne i Lolland-Falster, Ribe, Roskilde, Viborg og Aalborg og ledes af ph.d. og arkitekt Maj Bjerre Dalsgaard
- Det blev søsat i 2021 og afsluttes medio 2023
DR og Folkekirkens uddannelses- og videnscenter
For få sognebørn på landet
Urbaniseringen har gjort denne ændring nødvendig. Før industrialiseringen boede 80 procent af Danmarks befolkning i landområder, men nu er det lige omvendt. Landbefolkningen har banket på byens døre, og økonomien er flyttet med.
Hundredvis af middelalderkirker bliver efterladt til landsbydistrikter, som ikke har nok sognebørn til at give en økonomi, der kan oppebære en vedligeholdelse.
Nogle menighedsråd har kun få hundrede folkekirkemedlemmer, og det er uhensigtsmæssigt, når der er store krav til, hvordan en renovering skal foregå ved de gamle kirker. Man erstatter ikke blot et kirkealter, men søger om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen, som kommer med input til, hvordan man kan bevare det oprindelige udtryk.
Minister vil sikre kirkerne
Kirker er ikke blot bygninger, men rummer så stor kulturhistorisk værdi, at man ikke river dem ned. Kirker står frem i landskabet som noget særligt dansk og giver nulevende danskere en forbindelse til deres historiske ophav. For ikke at nævne de højtider, som kirken markerer ved både traditionsrige og festlige lejligheder.
Der er politisk konsensus om, at man ikke blot skal rive disse kulturbevarende bygninger ned. Det slog kirkeminister Louise Shack Elholm (V) fast i et interview med Kristeligt Dagblad i starten af året:
- Vi har mange smukke landsbykirker rundt omkring i Danmark, som der er færre og færre, der betaler for at vedligeholde. Kirken er lokalsamfundets sidste sammenhængskraft, når brugsen og skolen er lukket. Det er meget værdifuldt, og som kirkeminister og minister for landdistrikter vil jeg sikre mig, at den sammenhængskraft overlever.
Artiklen er en del af temaet Kultur.