23948sdkhjf

Meget mere end tribuner: Her er vejen til det perfekte stadion

Lyd, lys, vind. Læg dertil logistik, udsyn og udseende. At bygge en moderne arena i 2023 er en kompliceret størrelse. For enden af Stadion Allé i Aarhus vil et nyt skyde op

Regnen står ned i stråler. To mænd søger ly under halvtaget ved indgangen til den gamle stadion bygning i Aarhus.

Bag den røde facade med de ikoniske hvide søjler ligger Aarhus' fodboldalter, Ceres Park. De to mænd joker med, at det selv på vindstille dage blæser på det over 100 år gamle stadion, men det kan de passende ændre på.

Ved et vippende cafébord indenfor i foyeren på Ceres Park taler de om ambitioner og mål for det nye Aarhus Stadion. Den ene er arkitekt, den anden er ingeniør, og de er del af det hold, som skal udvikle og bygge den arena, der skal samle indbyggerne i smilets by, når den står klar i 2026.

Det bliver et topmoderne stadion, der skal ligge for enden af den næsten ikoniske gade Stadion Allé. Her skal som udgangspunkt være plads til 21.000 siddende og udvidelse til 24.000, hvis man øger med ståpladser, og så koster det 650 mio. kr. Så forventningerne fra fansene er høje, som det kom frem forleden, da man inviterede bredt for at fortælle om visionerne og planerne.

Det er ikke ubetrådt land for de to.

Peter Kristiansen er arkitekt og kreativ chef og Frands Wulff Andersen er marked- og produktchef hos ingeniør- og arkitektvirksomheden Sweco. Sammen har de begge tidligere prøvet kræfter med stadionbyggerier.

Blandt andet har Sweco erfaringer fra bygningen af det seks år gamle stadion i Silkeborg, den igangværende udvidelse af MCH Arena i Herning samt projekter i Kolding, Helsingør og Køge.

Næste projekt bliver altså i Aarhus. 'Skovens Arena', som projektet så malerisk er døbt, er udarbejdet af Zaha Hadid Architects, som er totalrådgiver på projektet. Med på holdet er Sweco, som er ansvarlig for den lokale arkitektonisk forankring og design af stadion samt alle ingeniørdiscipliner, og Tredje Natur. Sidstnævnte står for landskabsarkitekturen.

Erfaringer med stadions

Men hvordan bygger man så det perfekte stadion i 2023? For det er lang tid siden, at fire tribuner, en pølsevogn og en mikrofon til stadionspeakeren var nok. I dag er man blevet klogere og dygtigere. Lyd, lys, vind, logistik, udsyn og udseende er afgørende parametre, der leder hen mod overskriften 'fanoplevelsen'.

Verdenskendte Zaha Hadid Architects, der har hovedsæde i London, har masser erfaring med at tegne stadions. De har blandet andet været til at bygge Al Janoub Stadium, der var en del af sidste af års VM i Qatar.

Det spektakulære stadion i ørkenstaten har plads til 40.000 tilskurere og er inspireret af sejlene fra arabiske dhow-både.

Sweco har da også prøvet det før. Dog ikke i samme størrelsesorden, som deres samarbejdspartnere fra England.

Faktisk bliver projektet i Aarhus, det største stadionprojekt for Sweco indtil videre. Alligevel har de fleste stadionsbyggerier især et fællestræk.

Arkitekt og kreativ chef hos Sweco, Peter Kristiansen, peger overordnet på, at det er tilskuerne, som er i fokus, når der skal bygges et stadion: 

- Det vigtigste er fanoplevelsen. Vi skal være med til at skabe den bedste mulige oplevelse for tilskuerne, siger Peter Kristiansen.

Udover at stemningen skal være intens, er noget af det vigtigste udsigtsforholdene. Det handler om frie sigtelinjer fra alle pladser, så hver eneste tilskuer har frit udsyn til både sidelinje og baglinje. I Aarhus har man tilmed formet tribunen på en særlig måde, så man kan opnå de bedste udsigtsforhold: 

- Tribunen i Aarhus er formet efter, at sigtelinjerne skal være acceptable fra samtlige sæder. Derfor slår tribunen også et lille knæk, det er meget svagt, men den har altså ikke den samme hældning hele vejen op, havde vi forsat den samme hældning, ville sigtelinjerne blive dårligere, siger Peter Kristiansen.

Vigtig logistik 

På banen løber 22 spillere rundt. På tribunerne er der flere tusinde. Logistikken er derfor afgørende, når de mange fans skal ind og ud. F.eks har det europæiske fodboldforbund UEFA et krav om, at det maksimalt må tage otte minutter at tømme et stadion.

Også placeringen af ølsalg, mad og toiletter er i vigtige, når et stadion skal bygges. For hvis der er noget, der kan skabe en dårlig fanoplevelse, så er det lange køer.

I 'Skovens Arena' opererer man med en såkaldt 'concourse' - et stort overdækket fanområde, som ligger under tribunen, hvor fansene kan opholde og forsyne sig før, under og efter kampene.

Mere end et stadion

Fodboldstadions er blevet attraktioner. Rundt om i verden ligger der flere stadions, som nærmest er blevet byens varemærke. Ja, næsten et kunstværk for byen.

Vores tyske naboer har eksempelvis Allianz Arena, som er beliggende i München. Et stadion, som ude fra minder om et enormt luftskib.

Og Allianz Arena lyser op, når det er kampdag og farven afhænger af, hvem der spiller. Er det storholdet FC Bayern  München lyser det rødt, men er det landsholdet, der indtager banen, er Allianz oplyst i hvid.

Det er også det, man håber at skabe i Aarhus - altså mere end et stadion - også et kunstværk.

Placering forbliver på Stadion Allé i det centrale Aarhus. En både unik og ikonisk placering for et fodboldstadion, fordi det både er tæt på skov, vand og by.

Facaden bliver bygget op af trælameller, hvilket vil give 'Skovens Arena' et helt særligt udtryk. Karakteristisk er også de hvide søjler, som er inspireret af de omgivende træers profiler – de strækker sig op, rækker ud og dækker områderne omkring stadion samtidig med, at de danner en kæmpe krone, der favner hele stadion.

Og selvom man på papiret bygger et fodboldstadion, er ambitionen, at det bliver mere end det. Nemlig et helt nyt område i byen, som aarhusianer ikke kun skal bruge på kampdage:

- Ambitionen er, at vi skal skabe mere end et fodboldstadion. Vi skal skabe en ny destination i Aarhus, som skal være et sted, folk også har lyst til at benytte sig af til hver dag, siger Peter Kristiansen.

Den intense oplevelse

Ispiration er der nok af. Der bliver hele tiden bygget nye stadions rundt omkring, men der findes ikke to, som er ens.

I Aarhus har man for eksempel søgt inspiration i blandt andet Ungarn, hvor det især var tribunen på Groupama Arena, hvor ungarske Ferencvaros spiller sine hjemmekampe, der var interessant. Her handler det ikke om udseende, men om konstruktioner og funktioner.

Tribunerne på det ungarske stadion er en såkaldt 'single tier' og minder om den, som man skal have i Aarhus. Den ungarske Arena, som blev bygget tilbage i 2014 har en kapacitet på 23.700 og kostede små 400 mio. kr.

Og selvom det nye stadion i Aarhus ikke bliver en kopi Groupama Arena, skal det udgøre 'en lukket heksekedel' med masser af lyd som i arenaen i den ungarske hovedstad Budapest. På nuværende Aarhus Stadion forsvinder meget af lyden og dermed stemningen op i den østjyske luft.

Frands Wulff Andersen er markeds- og projektchef i Sweco, og han fortæller, at akustikken på det nye stadion spiller en hovedrolle, hvor især taget har været i fokus.

Noget af det første, man gjorde, var at undersøge akustikken på det nuværende stadion. Og det var her taget kom ind i billedet. I dag er stadionet overdækket af et tag, som peger mod himlen.

- Vi fandt ud af, at taget skal hælde en smule ind mod tilskuerne, så det kan fange lyden. På den måde bliver lyden fra fans og aktører sendt tilbage modsat i dag, hvor lyden forsvinder. Derfor har vi med den bygningsmæssige udformning forsøgt at skabe den mest intense stemning, som vi kan, siger Frands Wulff Andersen.

Der skal også spilles andet end fodbold. Skovens Arena skal også bruges til koncerter, og her skal akustikken være en lidt anden end, hvad den er til en fodboldkamp.

- Åbningen mellem tag og tribune lukkes med et stålnet, hvor der er huller i. Vi er i gang med at regne på, hvor store hullerne skal være, så vi ved, hvor meget lyd, der skal slippe ud, og på den måde kan vi styre akustikken og skabe den helt rigtige 'stadionstemning', siger Frands Wulff Anders.

Og nettet har altså flere funktioner. Også klimaet inde på stadion er et fokusområde. Hullerne i stålnettet  sikrer, at der på den ene side kan slippe luft ind udefra og på den anden side også undgå, at det begynder at trække, som det har tendens til i dag.

En spytklat fra banen

Fansene kommer også tættere på banen. Det er vigtigt for oplevelsen med den intensitet, at man næsten kan 'røre' spillerne. Ceres Park er i sin nuværende form 'berygtet' for nærmest det modsatte på grund af  løbebanen, som omkranser banen.

Fansene sidder i dag 12 - 30 meter fra banen. Men på Skovens Arena kommer de nærmeste tilskuere seks meter fra banen.

- Der er en grund til, folk ikke har været glade for det stadion, som står her i dag. Vi har fra start vidst, at vi skulle af med løbebanen, siger Frands Wulff Andersen.

Men 'løbebanen' forsvinder ikke helt. Fremover vil den symbolsk omkranse Skovens Arena udefra, så den ikke er til gene for fanoplevelsen.

Og det opsummerer nok egentligt meget godt, hvad det handler om, man skal bygge et stadion. Det handler om at bygge et stadion, som er velfungerende på mange parametre, men man har altid et ord i baghovedet. Fanoplevelsen. 

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079