23948sdkhjf

Erhvervsuddannelser manglede i ny finanslov: "Skuffende" og "politisk svigt"

Organisationer savner fokus på erhvervsskolerne i finansloven

Mandag eftermiddag kunne regeringen endelig præsentere en ny finanslov for 2023. Regeringen har sammen med SF, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti indgået en bred aftale om en finanslov for i år.

Ud over allerede aftalte udgifter rummer finanloven flere penge til blandt andet domstolene, aktiesparekonto og tvillingebarsel. Men intet til erhvervsskolerne. Det får Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, til at vende tommelfingeren nedad.

- Vi er desværre ved at komme uhyggeligt meget bagud i et afgørende kapløb om kvalificeret arbejdskraft, men politikerne sidder på hænderne. De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem. Samtidigt stiger behovet for dygtige håndværkere til den praktiske del af grønne omstilling. Så vi bliver simpelthen nødt til at tilbyde attraktive erhvervsuddannelser, der rummer den nyeste faglige viden og har topmoderne udstyr. Men det koster penge, og dem vil politikerne ikke levere. Det er meget skuffende, siger han.

Samme pointe fremfører Kasper Palm, som er forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.

- Det er nærmest surrealistisk at opleve. Politikerne står i kø for at tale om, hvor meget de vil den grønne omstilling, og hvor høje ambitioner de har, men det er åbenbart ikke gået op for dem, at det kan man ikke gennemføre bag et skrivebord. Vi har brug for mange flere faglærte, som jo er dem, der skal producere og opsætte alt det, vi skal bruge til den grønne omstilling - som f.eks. vindmøller og varmepumper. Men det tager finansloven slet ikke højde for, og derfor er den endnu et politisk svigt af den grønne omstilling, siger Kasper Palm.

- Det haster

Tidligere i april kom det frem, at det fortsat kun er 19 procent af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse - til trods for et politisk aftalt måltal om at hæve søgetallet til erhvervsuddannelserne til 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025.

- Situationen er alvorlig, og erhvervsskolerne har brug for flere penge. Det foreslog flere af partierne bag finansloven før forhandlingerne. Men vi kan nu se, at det ikke er blevet til noget, og det er meget skuffende. Jo længere tid politikerne undlader at handle, desto hårdere kommer det til at ramme os som samfund - vi risikerer, at virksomhederne flytter ud af landet, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Og den grønne omstilling bliver ved skåltalerne og de ambitiøse tal på papiret, siger Kasper Palm.

Jakob Brandt, SMVDanmark, opfordrer til en separat forhandling senere på året.

- Jeg vil på det kraftigste anbefale, at erhvervsuddannelsernes budgetter bliver taget op til en separat forhandling mellem alle ansvarlige partier senere på året. Det haster, siger han.

Ser positivt på tiltag

Hos DI er tonen imidlertid en smule mere forsonlig, og adm. dir. Lars Sandahl Sørensen kalder en "stram aftale om finansloven" for  det "eneste rigtige". 

- Det er godt, at regeringen og aftalepartierne holder igen, så vi har noget at stå imod med.

- Ofte er der mange, der har lange og dyre ønskesedler med til forhandlingerne, men det er fornuftigt, at man har holdt tegnebogen lidt dybere i lommen denne gang. Det er simpelthen vigtigt at finde balancen mellem at sætte nye ting i gang og vise mådehold, siger han. 

Fælles for både DI, SVMDanmark og Dansk Metal er dog, at de alle ser positivt på, at personfradraget for personer under 18 hæves. 

- Det kommer mange lærlinge til gode, at unge under 18 år får lov til at beholde ca. 10.000 kr. mere om året. Det er den rigtige vej at gå, siger Kasper Palm.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08