Kommuner ser udgifter galopere derudaf
Prisstigninger og øgede udgifter til socialområde fik kommuner til at prioritere hårdt i 2022 ifølge KL.
Der er brug for flere penge til kommunerne, hvis de skal kunne følge med stigende udgifter til børn, ældre og borgere med handicap og udsatte børn.
Det siger Martin Damm (V), der er formand for interesseorganisationen Kommunernes Landsforening (KL).
Fredag har Danmarks Statistik (DST) offentliggjort kommunernes regnskabstal for 2022. Her fremgår det, at landets kommuner sidste år brugte 2,5 procent mere i forhold til udgifterne i 2021.
Ifølge Martin Damm har prisstigninger, modtagelse af ukrainske flygtninge og efterslæb fra coronaepidemien ført til hårde prioriteringer i kommunerne.
- Vores regninger kommer jo, uanset at priserne stiger, så hvis pengene ikke følger med op, så må der prioriteres. Og det er der blevet, siger han.
Samlet havde kommunerne sidste år udgifter for 388,6 milliarder kroner.
Skole og tilbud til ældre er noget af det, kommunerne brugte flest penge på. På den måde ser det ud lige som tidligere år.
Men der blev ifølge KL også brugt markant flere penge på at hjælpe borgere med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn.
Ifølge KL viser regnskabstallene, at knap ni ud af ti kommuner har overskredet budgettet på socialområde i 2022.
Og det er især udgifterne til voksenområdet og botilbud, der stiger, og udgiftsområdet "galoperer" derudaf, siger KL-formanden.
- Det er ikke, fordi vi skal yde mere og bedre service til borgerne. Det er en opdrift i udgifterne, der kommer af forskellige årsager.
- Regeringen har indtil nu sagt, at det får vi ikke en bøjet femøre til, og hvis vi ikke gør det, skal vi jo spare det tilsvarende beløb på nogle andre områder, og det er også det, der sker hvert år, siger Martin Damm.
Det er langtfra første gang, at kommunerne sætter fokus på, at udgifterne på det specialiserede socialområde stiger, uden at pengene følger med.
Sideløbende har kommunerne fået hård kritik for behandlingen af blandt andet voksne med handicap og deres familier.
Regnskabstallene kommer, kort tid inden kommunerne tager fat på forhandlingerne om budgetterne for 2024.
I forvejen har SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag fra december lagt op til, at den ønsker at skære tre milliarder af kommunernes og regionernes udgifter til administration.
Martin Damm vil ikke sætte på formel, hvordan kommunerne skal kunne spare mere og prioritere anderledes for at frigive flere penge til de stigende udgifter.
Han siger, at alle kommuner hvert år kigger deres drift igennem for at se, om der er noget, de kan undvære.
Og udgifterne til administration har kommunerne allerede "trimmet".
- Det har vi også gjort (skåret i administration, red.). Ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre, at vi havde holdt os inden for rammerne, siger Martin Damm og tilføjer:
- I fremtiden vil regeringen så derudover trække penge ud af kommunernes administration, så den kilde, vi måtte have til selv at trimme der, den er jo forsvundet.
/ritzau/
Artiklen er en del af temaet Samfund.