23948sdkhjf

Danmark er tæt på at nå klimamål for 2025

Tal viser, at Danmark er tæt på at nå den lave ende af 2025-klimamål. Minister vil gå kritiseret vej for at nå det. Men ifølge medie er fremskrivning oppustet

Selv om Danmarks udledning af drivhusgasser snart afgør, om klimamålet for 2025 bliver nået, er vejen ikke helt på plads endnu.

Ifølge en fremskrivning fra Energistyrelsen ventes den danske udledning i 2025 at være faldet til 39,4 millioner ton CO2-ækvivalenter. Det er en fælles enhed for de forskellige drivhusgasser.

Det er 49,8 procent lavere end i 1990 og er dermed tæt på den lave ende af målet, der lyder på en reduktion på 50-54 procent.

Men der mangler stadig aftaler om reduktioner for 0,2-3,3 millioner millioner ton. Det kan stige til 0,6-3,7 millioner ton, hvis en politisk aftale om at fange og lagre CO2 først får effekt i 2026.

I sidste uge sagde regeringen, at målet skal nås med mere biobrændstof på biler og lastbiler. En aftale ventes på plads inden sommerferien.

Det spidser til, da 2025-målet udregnes som et gennemsnit for 2024-2026. Altså tæller udledningen fra 1. januar med.

Grønne aktører har kritiseret regeringens nye forslag, og Klimarådet har kaldt det en "lappeløsning". Til det siger ministeren:

- Når vi har valgt det her virkemiddel, er det, fordi det kan lade sig gøre i 2025 - der er jo ikke så lang tid til.

- Det understøtter, at vi vil presse markedet for biobrændstoffer, så de bliver bedre og bedre, siger han.

Kigges der længere frem mod 2030, ventes udledningen at være 63,1 procent lavere end i 1990. Målet er en reduktion på 70 procent.

Det skal ifølge ministeren blandt andet nås ved en CO2-afgift for landbruget, som en ekspertgruppe kigger på. Her ventes en anbefaling til efterår.

Fremskrivningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger blandt andet af, at de politiske aftaler leverer de reduktioner, der er ventet.

Spørgsmålet er så, om vi i virkeligheden er længere fra målet.

Mediet Zetland erfarer fra anonyme kilder, at embedsfolk er blevet presset af folk i ministeriet til at ændre deres antagelser, så vejen ser kortere ud.

I en skriftlig kommentar til mediet oplyser ministeriets departementschef, Lars Frelle-Petersen, at ministeriet står på mål for produktet.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078