23948sdkhjf

Militærekspert: Russiske skibe var i nærheden af eksplosionssteder på Nord Stream

I månederne og dagene op til sprængningerne ud for Bornholm af gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 var russiske flådeskibe tæt på eksplosionsstederne. 

Det skriver DR, der sammen med norske NRK, svenske SVT og finske Yle har fået adgang til radiokommunikation fra den russiske flåde.

De skibe, der var i nærheden af eksplosionsstederne, havde kapacitet til at udføre undervandsoperationer.

Ifølge DR opholdt skibene sig omkring de områder, hvor eksplosionerne senere fandt sted, i flere timer og i et tilfælde tæt på et døgn.

Et af skibene var tæt ved eksplosionsstederne fem dage før sprængningerne, som fandt sted den 26. september 2022. 

Der er en sammensætning af skibe derude, som sammen med positionerne indikerer, at der er foregået noget på havbunden, som kan have været forbundet med sprængningerne Jens Wentzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Københavns Universitet til DR

Mindst tre russiske krigsskibe i området

Oplysningerne, som medierne har fået indsigt i, viser mindst tre russiske flådeskibes færden.

Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker ved Københavns Universitet, siger til DR, at oplysningerne peger mod, at der er foregået operationer under havoverfladen.

- Der er en sammensætning af skibe derude, som sammen med positionerne indikerer, at der er foregået noget på havbunden, som kan have været forbundet med sprængningerne. Uden at vi kan sige, at det er tilfældet, siger han.

Skibene var tilstede omkring gasrørledningerne i både juni og september sidste år ifølge DR's oplysninger.

I september sidste år blev der registeret læk i Nord Stream 1 og 2, der ligger i Østersøen. 

Efterfølgende har flere landes myndigheder - heriblandt danske - peget på sabotage, som årsag til lækkene.

Hvem der stod bag sabotagen, vides endnu ikke.

DR har forelagt Ruslands ambassade i København oplysningerne om de russiske flådeskibes tilstedeværelse ved gasrørledningerne. Ambassaden har ikke svaret. 

Heller ikke de russiske ambassader i Sverige, Norge og Finland ønsker at stille op til et interview om krigsskibenes færden.

/ritzau/ mevo

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk racerkører med kurs mod stjernerne
Forskere vil styrke borgernes indflydelse på den grønne energiomstilling
Aftaler om tre nye brintanlæg og infrastruktur skal realisere Finlands fremtidige brintøkonomi
ITD beder transportministeren tage affære: Det er ren chikane
Vismænd: Choktal for km-afgift og sukkerknald til diesel
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096