Vindmøller og solceller kommer i fremtiden til at fylde langt mere i det danske landskab. Ifølge en ny analyse kan vi dog godt sikre vores elforsyningssikkerhed af den grund. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Når solceller og vindmøller i fremtiden skal levere endnu mere af den danske strøm, kan det potentielt give problemer, når vejret ikke arter sig.

Den gode nyhed er, at det kræver relativt lidt at sikre elforsyningssikkerheden mod strømafbrydelser. Det viser en ny analyse fra Klimarådet, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling.

- Det kræver dog, at man iværksætter flere ting – et fleksibelt elforbrug, ellagre og især regulerbare kraftværker, som kan træde til, når der er behov for det, slår rådets formand, Peter Møllgaard, fast.

Det kan styrke sikkerheden, hvis forbruget skrues ned i pressede perioder, og at strømmen omvendt gemmes, når der er mere strøm i systemet, end der skal bruges. For eksempel ved at varme sten op.

De to løsninger er dog ikke nok, hvis man helt vil afværge manglen på strøm. Også i de mest ekstreme vejrsituationer, hvor infrastrukturen også kan være kommet i problemet.

Så skal den tredje løsning, rådet har kigget på, i spil - den såkaldte regulerbare elkapacitet. Det kan være gasturbiner, der kan træde til og producere strøm de få timer om året, det er nødvendigt.

- Gasturbinerne er en velkendt teknologi, der kan installeres ret hurtigt og billigt og kan drives på forskellige brændstoffer – for eksempel opgraderet biogas eller potentielt ren brint, siger Møllgaard.

Hvor meget elforsyningen skal sikres, rummer dog en afvejning. For nok kan det være irriterende at mangle strøm, men står det mål med prisen, det koster at have for eksempel gasturbiner stående?

En løsning baseret på regulerbar elkapacitet kan ifølge rådet løbe op i 2,9 milliarder kroner årligt. Det svarer til omkring 100 kroner om året for en gennemsnitsfamilie.

Uanset hvad der besluttes, bør de politiske beslutninger træffes snart, så planlægningen kan gå i gang. Samtidig er det ikke givet, at markedets aktører selv implementerer løsningerne.

- Hvis vi skal bruge gasturbiner, kræver det for eksempel, at man undersøger med EU, om der er statsstøtteregler, der skal håndteres. Det fornemmer vi, der er, og det er sådanne ting, der lige så godt kan blive sat gang i nu, siger Peter Møllgaard.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Samfund.