Strammere klimakrav til Arla-landmænd
Af Henrik Kongsgaard
Arlas investeringer i at mindske selskabets landmænds klimaaftryk skal være tydeligere for forbrugere og fødevareproducenter. Derfor har mejerigiganten lanceret en tillægsmodel for bæredygtighed for de mælkeproducenter, som leverer mælk til Arla 24-konceptet.
Fremover skal de være længere fremme med at købe grøn strøm og klimacertifikater, mindske foderspild, måle klimaaftryk og lave andre tiltag til bæredygtighed, end den gennemsnitlige Arla-landmand. Gennem tillægsmodellen øremærker Arla årligt 3,7 milliarder kroner, som skal motivere Arla 24-landmændene til at implementere miljø- og klimaforbedringer på gårdene. Baseret på disse tiltag optjener landmændene point, som tillægges deres mælkepris.
- Vi ved, at forbrugerne stadig vil have frisk mælk, og at de går op i dyrevelfærd. Det leverer Arla 24 stadig. Men nu bliver vores ejeres massive investeringer i bæredygtige initiativer også tydeligere i køledisken med de nye klimakrav til Arla 24-leverandørerne, siger Henrik Lilballe, ny landedirektør i Arla Danmark, i en pressemeddelelse.
83 procent af den CO2-udledning, som mælkeproduktionen medfører, finder sted på gårdene. Her har Arla-andelshaverne foreløbig reduceret udledningerne til 1,12 kilo CO2 pr. kilo mælk. Målet er en reduktion på 30 procent inden 2030.
- Den nye Arla 24 er et vigtigt skridt for os. Vi har allerede høje standarder for dyrevelfærden, og nu får vi også inddraget bæredygtighedstiltag. Vi er på en klimarejse. Nogle af vores initiativer gør en forskel i dag, andre vil gøre det muligt at mindske vores aftryk på sigt, siger Henrik Lilballe.
De cirka 3,7 milliarder kroner skaffes ved at mindske basismælkeprisen – så beløbet flyttes fra de andelshavere, der er mindst klimaeffektiv,e til de, som går forrest i den grønne omstilling
Artiklen er en del af temaet Samfund.