Femern vil give høje takster på Storebælt i årevis
Af Erik Holm
Storebæltsbroen, der i går fyldte 25 år, bruges til at malke kunderne og betale for andre store projekter.
Sådan lød det i marts fra borgmester i Langelands Kommune, Tonni Hansen (SF). Han og de øvrige politiske leder i Borgmesterforum Fyn, mener, at broen reelt er en betalingsmur.
- Man er politisk begyndt at malke forbindelsen til at betale for projekter andre steder i landet frem for at gøre det mere fremkommeligt for virksomheder og turister i området, lød det fra Tonni Hansen, som bestemt ikke står alene med det synspunkt.
Malkemaskine
Også FDM mener, at Storebælt er blevet en malkemaskine, og i går fik borgmestrene så yderligere opbakning fra henholdsvis professor Mogens Fosgerau, Københavns Universitet, og Erik Knud Andersen, som var trafik- og transportchef hos Vejdirektoratet, da broen blev bygget.
Det var aldrig meningen, at Storebæltsbroen skulle bruges til at betale for andre byggeprojekter, lød det i går fra ham over for TV2 Øst.
- Det er min påstand, at det er stik imod den ånd, som anlægsloven blev skrevet i, men juridisk set er der ikke noget at komme efter, sagde Erik Knud Andersen, mens Mogens Fosgerau kalder de høje priser for en skat.
- Der kan jo ikke blive ved med at være brugerbetaling, når nu den er betalt. Nu er det bare blevet til en skat, og det er en dårlig måde at indkræve skat på, fordi den forvrider, sagde Mogens Fosgerau til TV2 Øst onsdag.
Han sammenlignede med at sætte et tilfældigt betalingsanlæg op mellem Horsens og Vejle og mener at man sagtens kan sikre broens vedligehold over de almindelige afgifter.
Bliver ikke gratis
Transportminister Thomas Danielsen slog i samme medie fast, at han ikke kommer til at gøre det gratis at krydse broen, der betalte sig selv hjem sidste år.
Et flertal i Folketinget har flere gange besluttet at indtægterne fra broen skal bruges til at finansiere andre infrastrukturprojekter frem for at betale gælde af. Og så er der Femern-forbindelsen.
I juni 2022 skrev Sund & Bælt i en redegørelse til Transportudvalget, at et scenarie, hvor Storebæltstaksterne reduceres med 50-100 pct., må antages at have 'en markant negativ effekt på finansieringsgrundlaget for Femern-forbindelsen'.
I forbindelse med behandlingen af et borgerforslag om takstnedsættelser i april 2022 skrev daværende transportminister Trine Bramsen (S), at alene en takstnedsættelse på 25 pct. ville flytte knap 200.000 personbiler om året fra Femern-forbindelsen til Storebælt.
Det forventede passagertal er i forvejen omdiskuteret. Da det overvejende bliver bilisterne, der skal betale for projektet, vil dette have stor betydning for økonomien.
Samtidig er der problemer for godstrafikken på jernbanen, som også er med til at finansiere forbindelsen.
I den seneste finansielle analyse fra Femern A/S fra 2020, er der heller ikke taget højde for, at færgerne sejler videre, hvilket Scandlines stædigt holder fast ved. Det fremgår, at det vil lægge mindst otte år til tilbagebetalingstiden, hvis færgerne fortsætter med fast timedrift.
Samtidig har interesseorganisationen DTL advokeret for, at færgerne alt efter sejladsfrekvens kan blive et godt alternativ til tunnelen på grund af køre/hviletidsbestemmelserne.
Erik Knud Andersen påpegede i går til TV2, at politikerne bliver ved med at trække pengene ud af kassen, så gælden ikke bliver afbetalt, sådan at det er nødvendigt at opkræve takster frem til 2030.
- Når Femernforbindelsen så åbner, bliver det nødvendigt at blive ved med at opkræve takster på Storebælt for at finansiere Femern og for at sætte en prop i, så folk ikke kører 'den forkerte vej' til Tyskland, lød det i går fra Erik Knud Andersen.
Artiklen er en del af temaet Samfund.