Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og repræsentanter for ti partier i forsvarsforliget præsenterede aftalen onsdag aften i Forsvarsministeriet. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Forsvaret tilføres 143 milliarder kroner over de næste ti år, så Danmark fra 2030 opfylder et fælles mål i Nato om forsvarsinvesteringer.

Det er overskrifterne i et forsvarsforlig, som et bredt flertal bestående af 10 af Folketingets 12 partier har indgået onsdag aften.

- Jeg vil gerne slå fast, at jeg synes, det er en meget ambitiøs aftale, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i Forsvarsministeriet.

Der er tale om en tiårig rammeaftale. Det betyder, at økonomien fastlægges for det næste årti, mens beslutninger om konkrete investeringer i militært isenkram, og meget andet er udsat til senere.

Denne anderledes tilgang til et forsvarsforlig er af regeringen blevet begrundet med, at forventningerne fra forsvarsalliancen Nato hele tiden ændrer sig, og samtidig sker den teknologiske udvikling hurtigt.

Delaftaler med konkret indhold skal indgås fra efteråret 2023 og frem. Det er også planen, at aftalepartierne skal gøre status i løbet af forligsperioden og muligvis justere den strategiske retning.

Troels Lund Poulsen tilføjer, at det bliver Venstres sygemeldte formand, Jakob Ellemann-Jensen, som tager over herfra.

- Om kort tid kommer Jakob Ellemann tilbage (som forsvarsminister, red.). Så bliver det Jakob Ellemann, der kommer til at udmønte den aftale, vi har lavet i dag, siger Troels Lund Poulsen.

Med i aftalen er SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Kun Enhedslisten og Alternativet er ikke med. De to partier var ikke inviteret med til forhandlingerne, da de ikke ønsker at øge Danmarks forsvarsbudget til 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som er et fælles Nato-mål.

BNP er en central indikator for den økonomiske aktivitet og velstand i et land.

Der har under forhandlingerne været fokus på værnepligten, som et bredt flertal ønsker at styrke. Aftalen indeholder ikke noget om værnepligt for kvinder, som et flertal i Folketinget ellers ønsker.

- Det har vi ikke været tilhængere af, og det er heller ikke en del af denne aftale, siger Inger Støjberg, partileder i Danmarksdemokraterne.

Partierne er enige om, at der skal være en længere værnepligt. Det fortæller forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) på pressemødet.

Partierne i aftalen skal efter sommerferien tale hul på forhandlingerne om den første delaftale, der har fokus på rekruttering, fastholdelse og uddannelse.

/ritzau/