23948sdkhjf

Startup frygter stramme regler for kunstig intelligens

Politikerne i EU er i fuld gang med at forhandle om nye regler for kunstig intelligens, og det har gjort europæiske virksomheder nervøse, skriver Finans

Kunstig intelligens er igen kommet øverst på dagsordenen efter af lanceringen af AI-robotten ChatGBT i november sidste år. Mens EU-politikerne vil have greb om AI-teknologien med en kommende regulering, frygter europæiske startup-virksomheder, at de samme regler vil kvæle dem, skriver Finans.

En ny undersøgelse, som blandt andet DTU har bidraget til, viser nemlig, at halvdelen af de adspurgte AI-startups forventer, at det kommende regelsæt vil hæmme AI-innovationen. 16 procent overvejer at stoppe udviklingen eller flytte ud af EU, skriver Finans.

- Det kan være et svært salg til de europæiske virksomheder, at det her ikke kommer til at betyde noget i forhold til omkostninger og potentielt tabt konkurrenceevne, som alene kan opvejes i forhold til en bedre positionering på verdensmarkedet ved etisk og forsvarlig anvendelse af teknologien, siger Mikael Munck, der er stifter og adm. direktør for 2021.AI, der er en dansk virksomhed, som arbejder med implementering af AI-løsninger, til Finans.

Mikael Munk understreger dog overfor Finans, at hans virksomhed ikke selv går med flytteplaner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109