23948sdkhjf

PensionDanmark investerer adskillige milliarder i Esbjerg

Alene 5,8 mia. kr. skal bruges til at bygge faciliteter til produktionen af havvindmøller

Nye udviklingsprojekter skal styrke Esbjerg Havns position inden for havvind og sikre havnen en rolle i udrulningen af power-to-x og CO2-fangst (CCS). Derfor indgår havnen nu et samarbejde med PensionDanmark om investeringer på op til 7 mia. kr. 

- Der skal meget mere fart på den grønne omstilling, og det kræver enorm kapacitet. Med udsigten til en milliardstor investering fra PensionDanmark kan vi se frem til at blive så klar som muligt, så hurtigt som muligt, siger Dennis Jul Pedersen, havnedirektør på Esbjerg Havn, i en pressemeddelelse.

Investeringerne ventes at ske i tre faser, hvor de udvidede produktionsfaciliteter til havvindmøller udgør første del og ventes klar til brug i 2027.

- Vi er klar til at investere, hvis projekterne kan forenes med et passende afkast til vores medlemmers pensionsopsparinger, og med de planlagte projekter er der mulighed for sætte rettidigt og massivt ind. Dermed kan vi give Esbjerg og Danmark mulighed for at opbygge en international førerposition, som rummer et betragteligt eksportpotentiale, sådan som vi allerede kender det fra vindenergiområdet, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

5,8 milliarder til vindmøller

Med sin placering ud til Nordsøen har Esbjerg Havn en central rolle i udbygningen af havvind, hvor der skal etableres 134 gigawatt inden 2030 og 300 gigawatt inden 2050. 

Størstedelen af en kommende investering, forventet de 5,8 mia. kr., er derfor tiltænkt opførelsen af faciliteter til produktionen af havvindmøller, som kan fremskynde klargøringen af havnen til det store vindboom og dermed begrænse flaskehalse i Nordsøen. 

Med sin placering ud til Nordsøen har Esbjerg Havn en central rolle i udbygningen af havvind, hvor der skal etableres 134 gigawatt inden 2030 og 300 gigawatt inden 2050. Derfor

Flere projekter til trecifrede millionbeløb

Samtidig er der behov for udvikling af grønne brændstoffer og fangst og lagring af CO2 (CCS), hvis den grønne omstilling af energiforsyningen skal træde ind i den næste æra, hvor også skibs- og flytrafik er med. Derfor øremærkes omkring 700 mio. kr. til etableringen af terminaler til power-to-x og CCS, som opføres i baglandet til Esbjerg Havn samt i Nordsøen og ventes klar i 2028.

Endelig ventes cirka 500 mio. kr. i udviklingen af Esbjerg Havn som multimodalt knudepunkt. Det indebærer en sammenkobling mellem søtransport, vejnettet og jernbanen på Esbjerg Havn samt forbindelsen til luftfragt til og fra Esbjerg Lufthavn. Disse tiltag ventes klar i 2032.

Investeringen vil også gå til udviklingen af flexterminaler, logistikejendomme og faciliteter for grønne brændstoffer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172