Oprindeligt skulle den have stået på e-metanolsejlads allerede i år.
Men da A.P. Møller Mærsks nye metanoldrevne feederskib i slutningen af juli fik hældt brændstof på tanken i Singapore, var det ikke e-metanol, som var i hanen. I stedet blev det til en ladning hollandsk biometanol, inden skibet sejler mod Danmark.