23948sdkhjf

Ny bog giver bud på alternativer til Lynetteholm

I en ny bog kommer kritikere af Lynetteholmprojektet med forskellige løsninger på Københavns udfordringer såsom stigende vandstand og boligmangel. Løsningerne bliver i bogen præsenteret som alternativer til projektet

"Tænk Os Om".

Det hedder en ny bog, som via 12 tekster fra forskellige skribenter kommer med bud på løsninger til blandt andet stormflodssikring, boligmangel og trafikudfordringer som alternativer til Lynetteholm.

Bogen er redigeret af tv-vært og arkitekt Ane Cortzen, og skribenterne er blandt andre forsker i marin økologi, Stiig Markager, der også er en del af den politisk nedsatte uafhængige ekspertgruppe, der skal rådgive Trafikstyrelsen om miljøforhold i forbindelse med Lynetteholm. Stiig Markager har tidligere udtrykt kritik af de undersøgelser, som gør rede for Lynetteholms påvirkning af salt- og vandgennemstrømningen i Øresund. I sin tekst i bogen stiller Stiig Markager spørgsmålstegn ved den risiko, man, ifølge ham, løber på økosystemets vegne, når man bygger en halvø i Østersøen.

En anden af skribenterne er Veronica Civa, som er havlandskabsarkitekt med speciale i naturbaserede løsninger. Hun kommer med løsningsforslag til de stigende vandstande og stormfloder, som Lynetteholm også er en del af en løsning på.

I bogen stilles der desuden spørgsmålstegn ved byudviklingen i København, hvor Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, arkitekt fra tegnestuen Effekt, skitserer alternativer til nybyg set i lyset af byggeriets store del af Danmarks samlede CO2-udledning.

Foruden Ane Cortzen består redaktionen bag bogen af Kim Hjerrild, ekstern ordfører for Alternativet, Per Henriksen og Lone Johnsen, der alle har ytret sig og deltaget aktivt i borgergruppen "Byen for borgerne - Stop Lynetteholm".

Bogen udkommer 29. august.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111