23948sdkhjf

Københavns krydstogtsdirektør: Sympatisk, men unødvendigt udspil fra SF

SF har fat i noget, når de vil kræve, at krydstogtselskaberne kobler sig på landstrømanlæg i havne. Men forslaget er ikke nyt, og branchen er allerede i gang med at gøre sig selv grønnere - uden politisk indblanding, siger direktør

Et krav om landstrøm er fint, men langt fra en ny ide.

Sådan lyder det fra direktør i Cruise Copenhagen under Wonderful Copenhagen Klaus Bondam til SFs forslag om, at krydstogtskibe skal pålægges at koble sig på landstrøm, hvis de vil ind i Københavns havn. 

- Det er et ganske fornuftigt forslag, men jeg har lyst til at sige, at disse tanker ikke er groet i SFs egen baghave. Det er resultatet af mange aktørers arbejde i mange år - blandt andet branchens egen motivation for at blive grønnere, siger Klaus Bondam, der er direktør for Cruise Copenhagen under Wonderful Copenhagen. Han er desuden direktør for Cruise Baltic, der er et netværk for krydstogtaktiviteter for lande i Østersøen.

Krydstogtindustrien kritiseres jævnligt for både at udlede støj og os, og nu kigger københavnske politikere endnu en gang på, om ferieformen kan gøres lidt grønnere.

SF i København har stillet et forslag til hovedstadens Borgerrepræsentation, der skal forpligte krydstogtskibe, der har faciliteterne, til at koble sig på landstrømsanlæg, netop for at komme støj og udledning til livs.

Med de nuværende regler kan hverken havne eller kommuner stille ultimative krav til skibene om at koble sig på - den beslutning skal rederierne selv træffe.

- Forslaget fra SF glemmer lidt, at der igennem næsten 30 år har været et fremaddrivende samarbejde mellem havne og destinationerne, og pr. 1. januar 2024 har rederierne, der sejler i Østersøen, skrevet under på, at de vil koble sig på landstrøm, hvis de kan, og havnene vel at mærket kan tilbyde det, siger han. 

For længe undervejs

Han medgiver, at udviklingen hen i mod landstrøm som forsyningskilde til krydstogtskibene har været længe under vejs.

- Her rammer vi sagens kerne. Det er måske gået for langsomt med at få strøm ud på havnene. Men i dag bliver der ikke bygget et skib uden, at der er mulighed for at tage landstrøm, og selv de helt gamle skibe bliver bygget om, så de kan tage landstrøm om bord, siger Klaus Bondam.

Han fortæller, at 40 procent af verdens krydstogtflåde i dag kan modtage landstrøm, og at udviklingen kun går i mod at flere og flere skibe skal kunne det. 

Dét er hjulpet på vej af, at EU har vedtaget, at alle container- og passagerskibe vil være forpligtet til at bruge strømforsyning fra land til alle elektricitetsbehov, mens de ligger ved kaj i større EU-havne fra 2030.

Så reglerne er allerede på vej, uanset om SF får Transportministeren til at se på kravene til de skibe, der anløber København, forklarer han. 

- Man skal huske, at krydstogtturisme bevæger sig på tværs af grænser og berører mange nationer. Så der er behov for en koordination af regler, der eksempelvis kunne ske på EU-niveau. Så selvom Danmark vil have sine egne regler, så vil jeg gætte på, at det vil tage nogenlunde lige så lang tid, siger Klaus Bondam. 

Luftforureningen stiger

En netop fremlagt rapport fra Aarhus Universitet har undersøgt koncentrationen af NOx-gasser i 2018, hvor 345 krydstogtskibe lagde til i København. 

Tallene viser, at krydstogtskibene overtræder de grænseværdier for luftkvalitet, der er vedtaget i EU. Ikke de årlige grænseværdier, men grænsen for spidsværdier for NO2 - hvilket betyder, at de overskrider grænsen i kortere perioder.

Det er ikke farligt at gå en tur langs kajkanten, hvor et krydstogtskib ligger. Men for dem, der bor oppe i højden, betyder det noget. Det er nemlig først 25 meter oppe, grænseværdierne bliver overskredet.

Det fortæller Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

- Vores nye studie viser, at forureningen fra krydstogtskibene i korte perioder overstiger de fastsatte grænseværdier. Det kan være skadeligt for de beboere, der bor tæt ved. Eksempelvis bor folk tæt på Langelinie, hvor halvdelen krydstogtskibene lægger til, siger hun.

Når et krydstogtskib ligger ved Langelinie, er forureningen 31 procent højere, end hvis der ikke lå et skib. Bevæger man sig op i 50 meters højde er luften 86 procent mere forurenet end by- og baggrundskoncentrationen.

- Luftforureningen ved kajerne, når krydstogtskibene ligger der, er højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er den mest trafikerede i København. Forskellen er bare, at forureningen ved den travle vej er mere eller mindre konstant, mens den varierer på kajpladserne.

Anne Sofie Lansø peger selv på, at landstrøm er løsningen på at reducere skibenes udledning. 

- Løsningen på problemet med luftforureningen findes allerede i dag. Det hedder landstrøm. Hvis skibene kan koble sig til en strømkilde på kajen, kan de slukke for motorerne, siger Anne Sofie Lansø.

Københavns Havn er da også opmærksom på problemet.

Fra 2025 bliver der installeret landstrøm på de kajpladser, hvor krydstogtskibene lægger til. Selv forventer havnemyndighederne at lidt over halvdelen af de krydstogtskibe, der vil anløbe havnen i de kommende år, vil kunne koble sig op på landstrømmen.

I 2023 forventer Wonderful Copenhagen 289 anløb.

Debatten skal være der

Og det er vigtigt at have en løbende debat omkring, hvordan krydstogtbranchen skal udvikle sig. Og i disse år er den debat ladet med grøn omstilling.

- Det er en snak, man skal have om hele den maritime sektor. Krydstogtskibene udgør kun en lille del af verdens samlede flåde, så man skal ikke gøre krydstogterne et større sort får, end de er. Branchens udfordring er, at skibene fylder i gadebilledet og berører mange borgere, og derfor har debatten om krydstogtskibene tendens til at stikke af, siger han.

- Vi vil gerne sikre, at debatten sker på et ordentligt og faktuelt korrekt grundlag, siger han.

Derfor mener han heller ikke, at man skal  have krydstogtturismen helt ud af København, sådan som Enhedslisten med Line Barfoed i spidsen talte for inden Kommunalvalget i 2021.

- Krydstogterne er vigtige for Københavns og Danmarks turistliv. Vi er en søfartsby med en søfartshistorik, og vi ynder selv at rejse ud. Så skal vi også være klar til at tage i mod andre, siger Klaus Bondam.

Men det er klart, at branchens udfordringer skal debatteres. 

- Vi skal have indsigt i, hvad det er for nogle udledninger, skibene har, og hvad er for et arbejde, der pågår for at reducere og begrænse dem. Så skal vi diskutere, hvordan branchen selv skubber på og regulerer, så vi når ambitionerne om en renere skibsfart. Men det skal foregå faktuelt korrekt, siger han. 

Han mener, at eksemplet med Amsterdam, der flyttede krydstogtturismen ud af centrum, blev misforstået.

- Debatten blev helt forplumret, fordi det fremstod som om, at Amsterdam forbød krydstogter helt. Men det handlede om, at terminalen blev flyttet ud af centrum. Og det forstår jeg sagtens, at den gjorde. Den lå bagved den centrale togstation, og det er ikke hensigtsmæssigt, fordi der bor enormt mange mennesker i det område, siger han.

- Den manøvre foretog vi i København allerede i 2014, da vi flyttede krydstogtterminalen ud til Ocean Kaj (i Københavns Nordhavn, red.). Det ændrer ikke på skibenes udledning, men det ændrer på eksponeringen af mennesker, siger han. 

- Vi kan ikke ændre på krydstogtindustrien, men vi kan påskønne, når den bevæger sig i den rigtige retning, slutter Klaus Bondam.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062