23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Nordiske Medier
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeaktiviteten rammer laveste niveau i syv år

Byggeaktiviteten er nedadgående og faldt yderligere i andet kvartal, viser tal fra Danmarks Statistik.

De høje renter og stigende materialepriser har været medvirkende til, at der bliver bygget væsentligt færre boliger i Danmark, end vi har været vant til.

Faktisk er der tale om det laveste niveau for påbegyndt byggeri i syv år.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i andet kvartal i år kun blev påbegyndt byggeri af 1,3 millioner kvadratmeter. Det er en tilbagegang på ti procent sammenlignet med første kvartal, når man korrigerer for sæson.

Tilbagegangen rammer både bolig- og erhvervsbyggeriet, og det gælder både enfamiliehuse og etagebyggeri.

De 4484 påbegyndte enfamiliehuse er lige knap halvt så mange, som der blev skudt i gang i andet kvartal sidste år.

Halvt så meget sat i gang

Tilsvarende blev der kun sat gang i byggeriet af 2165 boliger i etagebyggeri mod 4626 i andet kvartal af 2022.

- Byggeriet er blevet ramt fra flere fronter. Begrænsninger i produktionen fylder fortsat, og samtidig rammer de højere renter også i byggeriet.

- Det giver dyrere finansiering, og derfor igangsættes der ikke lige så meget nyt byggeri. I tillæg er fremtidsudsigterne også blevet lidt mere mudrede, og det svækker tilsyneladende noget af lysten til at igangsætte nye byggerier, vurderer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han minder dog også om, at faldet er sket fra et meget højt niveau.

- Det er gået rigtigt stærkt i byggeriet de senere år, og det er også i det lys, at man skal se udviklingen, siger han.

De aktuelle tal skal også sammenholdes med, at byggeomkostningerne er steget med 8,5 procent det seneste år.

Det skyldes en stigning i materialepriserne på ti procent, ligesom lønningerne også har fået et pænt nøk opad.

Og så er det ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, boligbyggeriet, der er hårdest ramt.

- Der foregår stadig en del bygge- og anlægsprojekter. Udrulning af mere fjernvarme, grøn omstilling af forsyningssektoren og vedligeholdelse af veje holder gang i en del byggeaktivitet, siger han.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079