23948sdkhjf

Regeringen vil kaste penge efter danske forsvarsvirksomheder

De kommende år skal Danmark bruge langt flere penge på Forsvaret, og det kan komme danske virksomheder til gode.

Berlingske skriver, at virksomheder som Terma, Systematic og Weibel kan få del i de penge, når der skal rustes op.

- Som det fremgår af rammeforliget, er det regeringens ambition, at de store investeringer i forsvarsforliget bidrager til dansk industri, forskning og danske arbejdspladser, så det styrker og udvikler Danmarks hjemlige forsvarsindustri, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske.

Ministeren henviser til det forsvarsforlig, der i juni blev indgået, som indebærer investeringer på 143 milliarder i dansk forsvar og sikkerhed.

Hos Socialdemokratiet lyder det videre fra forsvarsordfører Simon Kollerup, at man i forbindelse med investeringerne i Forsvaret vil se på et "partnerskabs-setup" mellem den danske forsvarsindustri og Forsvaret.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08