I sidste måned havde vognmandsfirmaet Jørgen Jensen Distribution i Ikast besøg af skatteminister Jeppe Bruus og syv midt- og vestjyske borgmestre, der havde sat hinanden stævne til et dialogmøde.
Kilometerafgiften for lastbiler, som træder i kraft til januar 2025, var blandt andet på dagsordenen.
Direktør hos JJD, Dan Borg, er sikker på, at kilometerafgiften er kommet for at blive, så han peger på, at det vigtigste for vognmændene er, at systemet bliver nemt at arbejde med.