Mulighed for mesterlære: Organisationer hilser regeringsudspil velkommen
Af Kortere skoledage, færre krav og en mulighed for mesterlære. Sådan lyder nogle af punkterne i detfolkeskoleudspil, regeringen onsdag morgen har præsentere på et pressemøde.
Alt i alt tæller regeringens udspil ifølge Ritzau 35 tiltag, og fra en række organisationer rettes der rosende ord mod flere elementer.
Hos SMVdanmark fremhæver man forslagene om at give eleverne mulighed for at vælge et praktisk spor i udskolingen, en stor investering i bedre værksteder og at erhvervspraktik for de ældste klasser bliver obligatorisk.
Regeringens folkeskoleudspil
Under overskriften "Foreberedt på fremtiden II - Frihed og fordybelse" foreslår SVM-regeringen fem initiativer der hver byder på en række underpunkter.
Under overskriften "Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever" stilles følgende forslag.
• Juniormesterlære i udskolingen
• En markant investering i bedre faglokaler
• Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
• Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
• Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
• Uddannelse og job som nyt fag i 7-9 klasse og erhvervspraktik til alle
• Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket
Forberedt på fremtiden II
Konkret ønsker regeringen, at elever i 8. og 9. klasse skal kunne skifte undervisningen i folkeskolens fag ud med undervisning i fag på en erhvervsskole eller juniormesterlære i en virksomhed op til to dage om ugen. For SMVdanmark er det afgørende, at tilbuddet bliver for alle, og ikke kun for skoletrætte, lyder det fra Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
– Det vil i mine øjne gavne alle elever, hvis vi får en bedre balance mellem det praktiske og teoretiske. Derfor må det praktiske spor ikke kun blive et tilbud til dem, der ikke kan leve op til folkeskolens krav. Målet må være, at det boglige og det mere praktiskorienterede spor bliver to ligeværdige spor. Og derfor er det meget vigtigt, at eleverne fra begge spor kan komme både på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet, siger Jakob Brandt i en pressemeddelelse.
Et vigtigt signal
Også fra Tekniq Arbejdsgiverne, der organiserer store dele af det tekniske erhvervsliv, tildeles udspillet en karakter højt på skalaen.
– Det er et vigtigt signal, at regeringen nu klart og tydeligt viser vejen til at få børn og unge tættere på de mange karrieremuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne. Det kræver, at eleverne møder de praktiske fag langt tidligere, end de gør i dag. Vi bakker derfor helhjertet op om den ambition, som er den rigtige til at løse mange udfordringer, vi står overfor, udtaler adm. direktør Troels Blicher Danielsen.
– Vi står i en situation med faldende ungdomsårgange så langt øjet rækker. Samtidig har virksomhederne i det tekniske erhvervsliv allerede svært ved at skaffe kvalificerede medarbejdere. Den udfordring bliver kun større de kommende år, og derfor er det absolut topprioritet at få så mange dygtige, unge mennesker ind på erhvervsskolerne som muligt, lyder det videre fra Tekniq-direktøren, der peger på, at virksomheder i både installationsbranchen og metalindustrien står klar med åbne arme, når det kommer til fremtidens lærlinge.
– Her kan elementer som juniormesterlære, teknologiforståelse og erhvervspraktik være et rigtig godt springbræt fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne, vurderer Troels Blicher.
Hos Dansk Metal kalder man udspillet for fremsynet, mens også 3F ser “mange gode takter” i det, der fra fagforbundets side kategoriseres som en “vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder”.
Otte af ti støtter praktisk spor
Det er imidlertid ikke kun erhvervslivets organisationer, der ser positivt på en mere praktisk orienteret folkeskole. I en pressemeddelelse peger SMVdanmark på en undersøgelse, Norstat har gennemført på vegne af organisationen, der viser stor folkelig opbakning. Således svarer 81 pct. af respondenterne, at det er en ”god idé” eller ”meget god idé”, at alle folkeskoleelever får mulighed for at vælge et praktisk spor i udskolingen, mens kun 3 pct. svarer, at det er en "dårlig idé" eller "meget dårlig idé".
– Vi har brug for, at de praktiske uddannelser i Danmark bliver et førstevalg for flere elever. De nye praktiske udskolingsspor har potentiale til at blive en motorvej til erhvervsuddannelserne på samme måde, som folkeskolen i dag er en motorvej til gymnasiet, siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.
Organisationen foreslår desuden, at det praktiske spor kan starte allerede fra 7. klasse, og at erhvervsskolerne får mulighed for at udbyde hele udskolingen i folkeskolen fra 7. klasse på samme vis, som de i dag kan udbyde 10. klasse.
Hele SVM-regeringens udspil kan findes her.
Artiklen er en del af temaet Politik.