23948sdkhjf

Politikere vil bremse byggeri på giftgrunde

En bygherre skal deponere et beløb eller tegne en forsikring, når de køber en grund forurenet grund for at bygge på stedet, lyder det blandt andet i nyt forslag om at ændre jordforureningsloven

Jordforureningsloven skal moderniseres, og byggeri oven på affaldsdepoter og kemiske hotspot forbydes. Det er kernen i et nyt forslag, SF har fremsat.

Afsæt for lovforslaget er klargøringen af byggeriet på Lynfrosten-grunden i Nyborg, hvor der er bekræftet kraftig forurening og har været en række problemer.

Forslaget er fremsat af Marianne Bigum og Signe Munk, begge fra SF.

De peger blandt andet på, at der i Nyborg bliver påført rene materialer, når man støder på forurening, i stedet for at fjerne forureningen

”Derved overlades eventuel senere oprydning til fremtidige generationer,” lyder det også i forslaget.

”Ifølge jordforureningsloven må byggeriet ikke vanskeliggøre senere oprydninger, men uanset om det viser sig at holde stik i virkeligheden, får vi eller næste generation det først at vide på et senere tidspunkt. Uanset hvad, er det med gældende lov det offentlige, via finanslovens finansiering af regionernes indsats mod jordforurening, der alene bærer risikoen for finansiering af en fremtidig oprydning,” fortsætter teksten.

Forslagsstillernes mere ikke, at en bygherre og en kommunalbestyrelse skal fritages for ansvar.

”Bygherre har ofte fået grunden billigere end markedsprisen, fordi grunden er forurenet. Kommunen scorer en økonomisk gevinst ved at give bygherre tilladelse til at etablere butikker og arbejdspladser i byen. Bygherre bør deponere en sum penge eller forsøge at tegne en forsikring, så en fremtidig afværgeforanstaltning ikke skal finansieres alene af offentlige midler,” står det i forslaget.

Desuden vil forslagsstillerne hel forbyde byggeri og etablering af infrastruktur oven på forurenede områder, når det omhandler egentlige affaldsdepoter og hotspot med giftige og sundhedsfarlige kemikalier.

Arbejdstilsynet har irettesat tre entreprenørvirksomheder på Lynfrost-grunden i Nyborg.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094