23948sdkhjf

Ministerium finder finansiering til skoleskibet ‘Danmark’s andet togt

Uddannelses- og Forskningsministeriet har fundet penge til skoleskibet 'Danmark's andet togt i 2024. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Med finansloven for 2024 stod skibet, som drives af uddannelsesinstitutionen Martec, ellers til at måtte sløjfe dobbelttogtet, da midlerne ikke rakte. Dermed ville færre elever kunne blive sendt gennem den maritime grunduddannelse i Frederikshavn.

Men nu er finansiering fundet i form af en række "uforbrugte midler" på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, oplyser ministeriet. Det vil kunne tilføre yderligere 10 mio. kr. til skoleskibet i 2024.

Skoleskibet fungerer som én af fødekæderne for det maritime Danmarks fremtidige arbejdskraft. At finansloven for 2024 ifølge Martec manglede de nødvendige midler vakte derfor undren fra flere sider i branchen.  

Sejlet over 90 år

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtaler i en pressemeddelelse, at hun er glad for, at det nu er blevet muligt at søge finansiering til et togt mere .

- Det vil betyde, at endnu flere unge kan få glæde af de muligheder, skoleskibet skaber, siger hun.

Nu skal bevillingen så først godkendes i et akstykke, som ministeren vil søge Folketingets opbakning til. Det ventes at blive behandlet torsdag den 14. december.

Skibet, der sidste sommer kunne fejre sit 90-års jubilæum, er ejet af staten, og drives drives af Martec, som hvert år modtager et tilskud på 15,1 mio. kr. til formålet. Skibet har plads til 15 besætningsmedlemmer og 80 elever, som efter gennemført uddannelse kan søge beskæftigelse til søs eller søge videre til en række andre maritime uddannelser som for eksempel skibsfører, skibsmaskinist eller maskinmester. Den tremastede fuldrigger bruges desuden til repræsentative formål for både den danske stat og dansk erhvervsliv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078