Transportminister Thomas Danielsen og Sveriges minister for infrastruktur, Andreas Carlson vil se nærmere på, om man kan fjerne de tekniske hindringer, så de 34 meter lange DU2-vogntog - dobbelttrailere - frit kan køre mellem Danmark og Sverige.
Det ser ITD's adm. direktør, Stefan K. Schou, frem til.
- Jeg vil gerne rose transportminister Thomas Danielsen og hans svenske kollega for at sætte arbejdet i gang med at åbne for kørsel mellem Danmark og Sverige. En aftale mellem de to lande kan blive til stor gavn for vores medlemmer.