23948sdkhjf

Stor svensk koncern på opkøb i Århus

Prevas har købt 75 procent af århusianske Design-People

Den svenske udviklingsvirksomhed Prevas styrker sin danske tilstedeværelse.

Mandag formiddag meddelte Prevas, at virksomheden har købt aktiemajoriteten af Århus-virksomheden Design-People, som beskæftiger sig med industrielt og digitalt produktdesign.

- Design-People bliver en perfekt tilføjelse til vores eksisterende forretning. Med deres ekspertise inden for industrielt og digitalt produktdesign styrker de vores udbud inden for produktudvikling yderligere og gør os til en endnu stærkere partner, udtaler Henrik Møller, der er president for Prevas Danmark.

Hos Design-People er grundlægger og CEO, Henrik Mathiassen, glad for det nye setup, der gør Design-People til en del af en væsentligt større organisation.

- Vi har haft et langt og tæt samarbejde med Prevas, hvor ordentlighed altid har været afgørende. Vi ser vores partnerskab med Prevas som noget unikt. Dette partnerskab er noget, der giver substans til at få Design-People til at vækste, hvor vi kan fokusere på bæredygtighed, design og produktudvikling. Det er en spændende rejse, vi begiver os ud på sammen, og som nu etablerer os bredt med kontorer i København, Århus og Aalborg, lyder det fra Henrik Mathiassen.

Prevas' køb af 75 procent af Design-People sker officielt 1. oktober.

Design-People har blandt andet løst opgaver for virksomheder som Grundfos, Danfoss, Migatronic og Kverneland.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158