Det hele blev for meget for en 41-årig økonomidirektør, da han den 12. december 2022 opdagede, at han var blevet offer for et omfattende svindelnummer, skriver JydskeVestkysten.
Manden havde været ansat i Alunited Denmark, der producerer aluminiumskomponenter til bilindustrien, i få måneder. Og i de få måneder var det lykkedes svindlere at bilde økonomichefen ind, at de var ejerne af kapitalfonden Fidelium GmbH, som ejer Alunited Denmark, samt en højt profileret advokat.