Mangler arbejdskraft: Jesper fik 25 ansøgninger, men ingen af dem var gode nok
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en udfordring, der bliver ved med at spøge flere steder i byggebranchen i den nærmeste fremtid.
Det er i hvert fald er det et problem, som Jesper Prang Sørensen, der er afdelingsleder hos DIS Byg i Herning, ofte støder ind i, når han skal finde arbejdskraft. I øjeblikket har han store vanskeligheder med at finde de rette fagfolk.
De unge håndværkere, der bliver uddannet i dag, er dygtige til bestemte opgaver som at montere vinduer, lægge gulve eller sætte gips op. Men de mangler ifølge Jesper Prang Sørensen stadig den brede faglige viden.
- Vi mangler allround-håndværkeren. Det er virkelig en mangelvare hos os, for vores håndværkere skal kunne lidt af hvert. Det er et tilbagevendende problem, vi har opdaget, når vi har slået stillinger op, siger han.
25 ansøgninger senere
I et halvt år har han ledt efter medarbejdere, og han har modtaget 25 ansøgninger, men ingen af dem har haft de kvalifikationer, der var nødvendige.
Den begrænsede arbejdskraft betyder også, at Jesper Prang Sørensen er forsigtig med at påtage sig flere opgaver. Selvom der er arbejde nok, er han ikke sikker på, hvor han skal finde de nødvendige folk og dermed løse kundernes opgave.
Ifølge Jesper Prang Sørensen skal en af årsagerne findes hos uddannelsessystemet. Jesper Prang Sørensen mener ikke, at de unge forberedes godt nok på de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, og at uddannelsen burde være mere målrettet og praktisk orienteret, så eleverne allerede tidligt møder de virkelige krav fra arbejdspladsen.
- Det ville hjælpe de unge med at få et bedre billede af, hvad der forventes af dem, og samtidig sikre, at de får en solid og bred faglig viden, siger han og fortsætter:
- Og så synes jeg, at man skal spørge sig selv, inden man begynder en uddannelse, hvorfor man egentlig har valgt det her? Allerede her går der noget galt. Er det, fordi det bare er det fedeste, og man måske har gået derhjemme i fars værksted og lavet lidt af hvert, eller har de valgt faget, fordi de engang har lavet et skærebræt i sløjd? Det er utrolig vigtigt, at man brænder for det her, mener Jesper Prang Sørensen.
Han mener desuden ikke, at han stiller for høje krav til sine ansøgere.
- Det, vi skal bruge dem til, skal en uddannet tømrer kunne, forklarer han.
Kan I så ikke ansætte dem og lære dem det, du mener, de ikke kan?
- Det kan læres hos os, jo, men mange af vores opgaver er enkeltmandsopgaver. Så vi har ikke kræfterne til det, forklarer Jesper Prang Sørensen,
Han understreger, at løsningen ikke kun ligger hos uddannelsesinstitutionerne, men også kræver en indsats fra virksomheder, som har kapaciteten til at løfte det.
- De store virksomheder har et ansvar for at løfte det her og lære de unge lærlinge andet end at sætte gipsplader op, men give dem mulighed for at prøve kræfter med langt mere, siger han.
Mangel på arbejdskraft
Ifølge Danmarks Statistik er der fortsat en betydelig mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. I juni 2024 rapporterede 30 pct. af virksomhederne i bygge og anlæg, at deres produktion var begrænset af mangel på arbejdskraft.
Denne andel har været stabilt høj de seneste to år, efter en top på 48 pct. i september 2021.
Mangel på arbejdskraft er dog ikke ensartet fordelt på tværs af underbrancher. Blandt anlægsentreprenører meldte 64 pct af virksomhederne om mangel på arbejdskraft, hvilket er den klart største andel blandt de forskellige underbrancher.
Til sammenligning rapporterede byggeentreprenører og tømrere om en højere andel af virksomheder, der melder om mangel på efterspørgsel end om mangel på arbejdskraft.
Forældrene tager ofte over
I øjeblikket tager DIS Byg ikke lærlinge, da de mange unge ikke besidder de nødvendige praktiske færdigheder, mener Jesper Prang Sørensen. Han oplever desuden også, at de ikke kan tage ansvar.
- Mange af opgaverne hos os er enmandsopgaver, så jeg har brug for nogen, der ikke er bange for at tage en beslutning og kan se løsningerne ude på en opgave, siger han og uddyber:
- Det er min helt klare fornemmelse, at det ofte er forældrene, der ringer og sygemelder dem eller skriver ansøgningerne for dem. Det går bare ikke. Hvis der er en ung, som ikke kan finde en læreplads, er det ofte skolen, som ringer og spørger, om vi har en.
- Hvis der var en ung person, som kom ud på pladsen mandag morgen klokken syv og spurgte efter en plads, så ville jeg kraftigt overveje det, siger Jesper Prang Sørensen.