- Ret beset har vi tabt et år.
Jens Andersen, adm. direktør for Solar, er klar i mælet, når han skal opsummere indsatsen for at udbrede storskala varmepumper til europæiske virksomheder.
Solar har netop leveret sit 2024-regnskab, som underbygger Jens Andersens betragtning. For selvom omsætningen for den Vejen-baserede virksomhed passerede imponerende 12 mia. kr. i 2024 , er det stadig et fald på 6 procent fra året før.