Trods kinesiske skibe: Mærsk slipper for amerikanske havnegebyrer Milliongebyrerne i de amerikanske havne bliver ikke et problem for Mærsk, der for første gang afslører, hvor stor en del af flåden, der er kinesisk bygget Af Kevin Landor Laursen 9. maj 2025 14:21 USA kan lægge alle de gebyrer på kinesiskbyggede skibe, de vil - det kommer ikke til at betyde noget for Mærsks økonomi. Det fastslår rederiets topchef, Vincent Clerc, i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal af 2025:- Det kommer ikke til at koste noget. Hverken for os eller vores kunder, siger direktøren.