Den jyske maskinproducent He-Va hæver priserne med 2 procent efter et år præget af faldende indtjening og stigende omkostninger.
Det skriver Agriwatch.
Prisjusteringen kommer i kølvandet på et regnskabsår, hvor bruttofortjenesten faldt med 9 procent til 94 mio. kr., mens resultatet før skat landede på 29,5 mio. kr. Ledelsen har tidligere undladt at hæve priserne for at fastholde konkurrenceevnen, men stigende omkostninger på blandt andet stål og energi har lagt pres på marginerne.