23948sdkhjf

Selvudlært entreprenør vil bygge bydel til 4 milliarder

Selskabet Stadt A/S, som den aarhusianske erhvervsmand Jens Stausholm står bag, gør klar til at opføre en ny bydel ved Aarhus. Det skriver Børsen.

Jens Stausholm står blandt andet bag brochurefirmaet JS World Media A/S.

Over en årrække har den selvudlærte entreprenør sikret sig råderet over 1,2 mio. kvm i området mellem Tilst og Skejby, som bliver Stadts først store projekt. Efter planen starter arbejdet i den nye bydel om to år og vil strække sig over et tiår. Prisen ventes at løbe op i 4 mia. kr. 

Og bydelen skal være noget særligt, hvilket de påtænkte elementer afspejler: Danmarks største legeplads, skovbørnehaver, mosteri og plads til fællesspisning er på tegnebrættet. Det samme er et bybad med spa, parker med lamaer, geder og lignende. Hertil kommer ifølge Børsen bofællesskaber for ældre med tropehaver. 

– Det er ikke set før, at folk har tænkt alt det her ind helt fra starten. Vi er i hvert fald ikke stødt på det nogen steder, så det er meget unikt, siger Jens Stausholm til avisen og uddyber, at man med planerne således tager udgangspunkt i, at skabe tilbud til forskellige målgrupper. 

Projektet ved Aarhus er et af to projekter i Danmark, Stadt har i planer for. Samlet ventes de at koste 6,5 mia. kr. 

I udlandet er selskabet i dialog om ejendomsprojekter med 70.000 boliger i Hollands hovedstad Amsterdam, samt i Oslo i Norge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093