23948sdkhjf

NCC vinder kontorhus for en kvart milliard

PensionDanmark og NCC har underskrevet totalentreprisenkontrakt på byggeriet af et 13.000 kvm stort kontorhus til cirka 286 mio. kr. Det oplyser entreprenørkoncernen i en pressemeddelelse.

Kontorhuset, som er tegnet af PLH Arkitekter, opføres i forlængelse af det kommende DFDS-hovedkontor på Marmormolen i København. Byggeriet skal som minimum opnå bæredygtighedscertificering på DGNB Guld.

– Projektet er skabt gennem et særdeles konstruktivt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og NCC, hvilket er resulteret i en kontorbygning i høj kvalitet, hvad angår såvel disponering, materialevalg samt hensyn til bæredygtighed og indeklima, siger projektdirektør Ole Møller Petersen fra NCC, i pressemeddelelsen.

Kontorhuset får plads til cirka 550 faste arbejdspladser, mødecenter, kantine til cirka 240 personer. Desuden bliver der parkeringskælder, cykelparkering og lokaler til butikker i stueetagen. 

NCC benytter ingeniører fra Rambøll og Acting Bygherrerådgivning er bygherrerådgiver på byggeriet. 

Marmormolen ligger centralt i den gamle frihavn, som gennem de seneste år er blevet omdannet fra international havn til boligområde suppleret af kontorer, restauranter, supermarkeder og metrolinje. 

Byggeriet begynder i 3. kvartal 2021 og forventes afsluttet sommeren 2023.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094