23948sdkhjf

Carsten måtte sende sin eneste ansatte hjem under corona - så blev han opkrævet gebyr

Carsten Juul har i 16 måneder ene mand på arbejde i sit speditionsfirma CJ Tank Logistics i Nørresundby. Firmaet havde tidligere en mand ansat, men det satte covid 19-krisen en midlertidig stopper for, da aktiviteterne i virksomheden faldt. 

Men mens Carsten Juul altså måtte klarene skærene alene, og den eneste ansatte var sendt hjem på lønkompensation, modtog CJ Tank Logistics en opkrævning fra Staten - et gebyr, fordi han ikke har ansat en praktikant i sit firma. Et såkaldt Praktikplads-AUB-bidrag, der skal sikre flere praktikpladser i virksomhederne.

Det skriver TV2 Nord

En opkrævning, som Carsten Juul er noget uforstående over for.

-  Når Staten anerkender, at mit firma ikke har beskæftigelse til én ansat på grund af covid 19-krisen, så er det helt ulogisk, at jeg bliver afkrævet et gebyr eller får en bøde, fordi jeg ikke har ansat en praktikant. Jeg havde jo aldrig sendt en mand hjem, hvis der var arbejde til flere, siger Carsten Juul.

To forskellige regelsæt

Personalejuridisk chef, advokat, DI, Søren Dupont Dall har sendt TV2 Nord et par bemærkninger til deres omtale af sagen.

• Der er tale om to regelsæt, der i princippet intet har med hinanden at gøre. Praktikplads-AUB skal sikre, at der kommer flere praktikpladser, og der er ikke tale om en ”bøde”, men et bidrag, hvis man har faglærte ansat uden at have praktikpladser, lyder det blandt andet. 

Samtidig oplyser det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V), at han vil rejse sagen overfor erhvervsminister Simon Kollerup.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344