26 år er der gået, siden en 5.500 kvm stor grund blev testamenteret til Fonden Hornbæk Kunstmuseum. Det var på den betingelse, at der blev opført et kunstmuseum på det attraktive sted, der ligger ned til Hornbæk Strand.
Siden har man arbejdet på at få etableret et museum. Men først i 2018 skete der noget, da Fonden fik den kendte arkitekt Kim Utzon til at lave en skitse for, hvordan museet kan se ud. Det krævede finansiering for mindst 80 millioner kroner, hvis det skulle realiseres.