23948sdkhjf

MT Højgaard går frem og forventer mere fremgang

Entreprenørkæmpen MT Højgaards omsætning voksede til 3,2 mia. kr. i første årets første seks måender, hvilket var 400 mio. kr. mere end samme periode i 2020. 

Det viser MT Højgaard Holdings delårsrapport for 1. halvår 2021, som netop er blevet offentliggjort.

Her kan man også læse, at indtjeningen var påvirket af tab ved projektejendomssalg, nedskrivninger på projekter, højere salgs- og tilbudsomkostninger samt klargøring af projekter der er solgt eller ventes solgt med opstart i 2. halvår. Effekten var størst i 2. kvartal, hvor driftsresultatet blev 21 mio. kr. For halvåret samlet var driftsresultatet 41 mio. kr. og dermed på niveau med 1. halvår 2020.

Mens resultatet af fortsættende aktiviteter før skat blev 6 mio. kr. mod -1 mio. kr. i 1. halvår 2020, var periodens resultat 6 mio. kr., hvor det samme periode af 2020 var 78 mio. kr. - salget af Lindpro i 2020 bidrog med 79 mio. kr. under resultat af ophørt virksomhed.

– Resultatmæssigt er vi, hvor vi skal være. Vi har hele tiden sagt, at 2021 ville blive bagtungt, og vi regner uændret med en betydeligt bedre indtjening i 2. halvår i takt med, at vi øger produktionen, udnytter kapaciteten bedre og sælger flere egenudviklede projekter, siger adm. direktør og koncernchef Morten Hansen, MT Højgaard Holding.

Flere ordrer i bogen

Halvårets ordreindgang var 4,8 mia. kr. - hele 64 højere end i 1. halvår 2020. Alene i 2. kvartal var væksten 89 pct.

– Den stærke ordreindgang viser, at vi er konkurrencedygtige, og at der er god efterspørgsel på de områder, hvor forretningsenhederne har noget særligt at byde på. Med den samlede ordreportefølje er vi godt i gang med at lægge en solid bund under de kommende års aktivitet, og indsatsen fortsætter, siger Morten Hansen.

Ved udgangen af jubni var ordrebeholdningen steget til 9,7 mia. kr. fra 8,2 mia. kr. ved årsskiftet. Hertil kommer vundne, men ikke kontraherede ordrer i størrelssordenen 4 mia. kr. og den fremtidige aktivitet i de strategiske rammeaftaler.

Ifølge meddelelsen var 93 pct. af årets forventede entrepriseomsætning kontraheret ultimo juni.

Rokker ikke ved 2021-forventningerne

Udvikligen i siden årsskifter får ikke MT Højgaards top til at ændre i forventningerne til 2021. Tocifret vækst i omsætning og driftsresultat, lydet det således stadig.

Mere konkret ventes omsætningen - uændret - at stige 13 pct. til 6,8 mia. kr. fra 6,0 mia. kr. i 2020. Driftsresultatet ventes på samme måde stadig at stige 29 ptc. til 160 mio. kr.

Den forventede fremgang i 2. halvår vil blive drevet af den nye ordreportefølje, bedre marginer, højere kapacitetsudnyttelse og markant stigende indtægter fra salg af projekter og projektejendomme.

MT Højgaard Holding A/S
mio. kr. 1. halvår 2021 1. jalvår 2020
Omsætning 3.289 2.881
Driftsresultat 232 227
Resultat af fortsættende aktiviteter 6 -1
Periodens resultat 6 78
Aktiver i alt 4.270 4.119
Egenkapital 630 597
Gns. antal ansatte 2.746 2.651
Regnskabsperioden blev afsluttet 30.06.2021.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093