23948sdkhjf

Stifter er købt ud af kagevirksomhed

Vejle-virksomheden Dina Food, der sælger frosne kager og desserter til foodservicebranchen, har sagt farvel til stifter Sten Jørgensen.

Han og hustruen Mette Jørgensen er købt helt ud af virksomheden af Givesco Bakery, som i forvejen ejede over halvdelen af anparterne.

Sten Jørgensen var selv direktør i Dina Food, indtil han 1. januar 2018 blev afløst af Henrik Christensen og i stedet fortsatte som bestyrelsesformand. Den post har han nu også forladt.

Ifølge FødevareWatch er Henrik Christensen blevet medejer af Givesco Bakery, som han nu ejer 22 procent af.

- Aftalen har siden dag ét lydt på, at jeg skulle køre parløb med Sten Jørgensen, indtil han trådte tilbage som direktør. Butikken voksede, og de ville gerne finde en partner for at styrke sig, og i den forbindelse lavede stifteren en aftale med Givesco om, at de ville gå ud og lede efter en efterfølger. Min andel i virksomheden og det nye ejerskab har været en del af planen fra starten, siger Henrik Christensen til mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064