23948sdkhjf

Et marked i bedring sikrer kvartalet for Nilfisk

Den danske producent af rengøringsmaskiner Nilfisk er kommet stærkt ud af regnskabsårets andet kvartal.

Omsætningen er steget fra 191,1 millioner euro (1,4 mia. DKK) til 257,8 millioner euro (1,9 mia. DKK) svarende til 34 procent sammenlignet med tilsvarende periode sidste år.

Samtidig er EBITDA før særlige poster blevet mere end fordoblet fra 20,1 millioner euro (149,5 mio. DKK) til 41,9 millioner euro (311,6 mio. DKK) svarende til 108 procent stigning.

Fremgangen skyldes en stærk efterspørgsel i alle Nilfisks forretningssegmenter, lyder det i en selskabsmeddelelse.

Opjusterede i juli

Markedet er generelt ved at forbedre sig for Nilfisk, der i slutningen af juli opjusterede forventningerne til regnskabsåret med baggrund. Baggrunden er, at verden retter sig op hurtigere oven på coronapandemien, end Nilfisk har budgetteret med.

- Vi er meget tilfredse med vores præstation i dette kvartal. Den stærke stigning i salget afspejler den generelle bedring i markeder på tværs af regioner, samtidig med en succesful aktivering af flere forretningsinitiativer. Vi har beholdt et højt ordreindtag, men vi har ikke kunne levere alle ordre inden for den lovede tidsramme på grund af de trængte globale forsyningskæder og en global økonomi, der stadig er ved at komme sig, siger CEO Torsten Türling.

Samtidig ser han positivt på fremtiden, fordi corona-pandemien måske giver Nilfisk en fordel fremadrettet.

- Vores kunder ser nu rengøring som en mere central del af deres virksomheds succes sammenlignet med tiden før pandemien, siger han.

Nilfisk forventer en organisk vækst på mellem 12 og 16 procent for hele regnskabsåret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083