Det er et kongeligt, historisk sus, der blæser ind over DieselHouse for tiden.
Museet er i august begyndt at udstille en af de gamle dieselmotorer, som sad på Kongeskibet Dannebrog mellem 1955 og 1980. Det er nærmere bestemt en af hjælpemotorerne, som det sydhavnsbeliggende museum har fået i hus.
Kongeskibet havde i løbet af sommeren problemer med netop motoren. Men selvom den gamle motor stadig er køredygtig, og Dieselhouse har haft den tilgængelig over sommeren, var det aldrig aktuelt at montere den på Dannebrog.