Kunstig intelligens er ikke et ukendt fænomen i den offentlige sektor, men nu skal 12 nye projekter afprøve, om det kan anvendes endnu mere. Det skriver Danske Regioner.
- I regionerne har vi nogle spændende projekter i gang, som lever op til vores forventninger om, at sundhedsvæsnet får helt nye muligheder med ny teknologi. Vi forventer, at kunstig intelligens kan understøtte hurtigere og bedre indsatser for både forebyggelse, diagnosticering og behandling af patienterne. Vi er derfor glade for, at vi igen i år kan sætte en håndfuld nyskabende projekter i søen. Der er et stort potentiale i kunstig intelligens, og projekterne er med til at vise nye veje og realisere gode ideer i praksis, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.