Skyhøje rekorder: Plastflasker buldrer igennem loopet hos Dansk Retursystem
Det er en karakteristisk lugt af øl og sukkerholdige sjatter, der møder næseborene, når man træder ind i det strømlinede, mørkegrå byggeri hos Dansk Retursystem i Taastrup.
Lars Krejberg Petersen, adm. direktør, har indvilget i at vise rundt i domicilet. Og han siger det selv, da han hurtigt læser mit ansigtsudtryk:
- Nogen gæster synes, det lugter af "gammel kollegiefest", griner han.
Hvis lugten virker afskrækkende, så er synet af gamle plastflasker og metaldåser til gengæld dragende. Virkeligheden på fabrikken i Taastrup overgår fantasien i en sådan grad, at man dårligt kan forestille sig danskerne konsummere så megen væske. Men vi panter som aldrig før, og rekorderne står i kø hos Dansk Retursystem.
Dansk Retursystem åbnede dørene til en ny fabrik til 310 millioner kroner i starten af 2020 i taktfast rytme til coronaens indtog i Danmark. Fabrikken klippede bogstaveligt talt den røde snor to dage før, Danmark lukkede ned 11. marts. Og timingen var uovertruffen.
I takt med nedlukningen, kvitterede danskerne nemlig med at åbne pengepungen og fylde køleskabene med blandt andet sodavand, juice og øl i stride strømme. Mængden af flasker og dåser har i dén grad kunnet mærkes hos Dansk Retursystem. Ja, faktisk havde man været rimeligt meget på spanden, hvis ikke man havde haft den ekstra kapacitet, forklarer Lars Krejberg Petersen.
- Virkeligheden var, at vi var virkelig presset på kapacitet på den gamle fabrik i Hedehusene. Vi stod ikke med 40 procent ekstra kapacitet, som vi pludselig fik behov for. Derfor har åbningen af den nye fabrik været afgørende, siger den adm. direktør.
Rekord i 2021
De foreløbige tal for 2021 ligger klar, og rekorden for 2020 er sat til vægs: I første halvår af 2021 er der kommet over 900 mio. flasker og dåser retur gennem pantsystemet. Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode sidste år - som vel at mærke var et rekordår.
De store tal hænger både sammen med ny pant på juice- og saftflasker, men i høj grad også med forbruget under corona-epidemien, forklarer Lars Krejberg Petersen.
- Juiceflaskerne tegner sig "kun" for små 100 millioner enheder. Konsekvensen af corona-nedlukningen tegner sig for langt mere. Sidste år fik vi 1,7 milliarder flasker og dåser retur. Vi kommer til at runde to milliarder enheder i år, hvis tendensen fortsætter, siger den administrerende direktør. Runder fabrikken to milliarder emballager, vil 700 millioner af disse være produceret i plast.
Plasten sælges til udlandet
Det er enorme mængder genanvendeligt plast, der hvert år passerer gennem Dansk Retursystem. Det meste fragtes til købere i Nordtyskland - en del til Baltikum. Plasten kværnes til granulat og ender som nye flasker af genanvendte materialer.
Hvorfor kan I ikke sælge jeres plast i Danmark?
- Der er simpelthen ikke nogen i Danmark, der kan få det til at hænge sammen. The economy of scope er 20.000-25.000 ton plast for, at det hænger sammen. Derudover kræver det, at køberen kan håndtere et fødevareloop. Vores plast skal som minimum ende som fødevareemballage, men allerhelst som drikkevareemballage. Ender vores plast som en kødbakke, bliver den brændt istedet for at blive genanvendt. Det er ikke ønskværdigt. Vi kunne godt optimere profitten ved at sælge til fødevareemballageproducenter, men vi synes altså, det er vigtigt, at vores plast får et længere liv i et closed loop som drikkevareemballage, siger Lars Krejberg Petersen.
Nye veje
Dansk Retursystem er dog ikke afvisende for tanken om at gå nye veje og holde det næste led i værdikæden enten i Danmark eller internt i eget hus. Hvis man kunne slippe for at sende plasten til udlandet, ville det være en stor fordel, siger Lars Krejberg Petersen.
- Vi har vendt idéen om selv at håndtere det næste led i værdikæden, nemlig forarbejdningen af plasten til granulat - i stedet for at sælge plasten videre. Vi har ingen konkrete planer om det, skal jeg skynde mig at sige! Men vi har da haft tanken - og nu har vi også pladsen, siger Lars Krejberg Petersen.
- Vores svenske og norske søsterselskaber samarbejder med andre virksomheder, der står for driften af forarbejdningsanlæg på deres egen grund. Det kunne også være en mulighed, siger Lars Krejberg Petersen.
Rekorder i kø
Mens rekorderne står i kø hos Dansk Retursystem, venter endnu en milepæl lige om hjørnet: Om få dage afsløres det nemlig, hvor lave gebyrer, producenter og importører kan forvente til næste år.
Tilbageafleveringsgraden af returpant hænger nemlig nøje sammen med det gebyr, producenterne betaler for håndtering af emballagen. Målet er at genanvende så høj en procentdel, at gebyret går i nul.
- Blandt andet takket være den nye fabrik og fokus på effektivitet, er det lykkes at reducere det gennemsnitlige gebyr med hele 58 procent fra 2017-2021. For fire år siden kostede det i gennemsnit 17 øre per emballage - nu er beløbet nede syv øre i gennemsnit. Og vi forventer om få dage at kunne offentliggøre endnu en gebyrreduktion, siger Lars Krejberg Petersen.
- I 2022 forventer vi, at al aluminium kan bære sig selv. Vores mål derefter er, at plasten kan bære sig selv, siger han.
Sådan drives et non-profit retursystem - i grove træk
Virksomheden blev stiftet i 2000 af bryggerierne i samarbejde med dagligvarehandlen og har siden været reguleret af miljøministeriet. Alle producenter og importører i Danmark har forpligtelse til at betale til pantsystemet og betaler et gebyr pr. emballage, man sender i markedet.
Den højteknologiske fabrik, med sorteringsanlæg fra tyske Stadler, håndterer den østdanske del af de ca. fire millioner tomme emballager, der håndteres dagligt.
På den nye fabrik i Taastrup er energiforbruget pr. genanvendt flaske eller dåse lavere end tidligere. Maskinerne er mere effektive, og der er i designet af fabrikken tænkt i at bygge i højden, så man udnytter tyngdekraften og derved får et bedre flow og sparer energi, når flasker og dåser skal sorteres.
Dansk Retursystem er non-profit. Virksomhedens regnskab skal derfor helst gå i nul. Udgifterne betales af disse indtægter:
- Salg af materialer fra flasker og dåser til de virksomheder, som forarbejder materialerne og fremstiller nye emballager.
- De gebyrer producenter og importører betaler for at sende en flaske eller dåse med pant på markedet. Gebyret afhænger af emballagens størrelse og af, hvor let eller svær den er at genanvende.
- Overskudspant fra de flasker og dåser med pant, som ikke er kommet retur.