23948sdkhjf

Celletæller lægger 31 procent til omsætningen i coronaår

Allerød-virksomheden Chemometec, der udvikler celletælleudstyr til medicobranchen, kommer ud af regnskabsåret 2020/21 med 31 procent mere omsætning og en 46 procent højere driftsresultat (EBITDA) sammenlignet med foregående regnskabsår.

Det fremgår af virksomhedens årsregnskab for 2020/21, der er blevet lagt frem fredag.

Omsætningen er steget fra 214,1 millioner kroner til 281 millioner. Driftsresultatet er vokset fra 92,6 millioner i 2019/20 til nu 135,6 millioner kroner, fremgår det af virksomhedens årsregnskab.

Overskudet for regnskabsåret beløber sig til 88,4 millioner kroner mod 59,2 millioner kroner sidste år. Det svarer til en vækst på 49 procent.

Celleterapi trækker væksten

Virksomheden begrunder væksten med, at der kommet gang i cellebaseret terapi på alle de geografiske hovedmarkeder, hvor Chemometec er til stede. Eksempelvis er salget af virksomhedens nye produkt NC-202 firdoblet i løbet af regnskabsåret.

Således har virksomheden store forventninger til deres næste produktlancering, der kommer hen mod årsskiftet.

- ChemoMetec er kommet godt igennem et år præget af stor usikkerhed, restriktioner og helt særlige markedsforhold, og det har været muligt for os at fortsætte med at opruste på tværs af virksomheden og dermed undgå at tabe vigtigt momentum. Vi har fastholdt en høj vækst og opnået en rekordhøj indtjening, og nu ser vi frem til at fortsætte de gode takter under mere normale markedsforhold – og til igen i større omfang at kunne besøge eksisterende og potentielle kunder, siger administrerende direktør i Chemometec Steen Søndergaard.

Fortsat god fremdrift trods Covid-19

ChemoMetecs kunder, relationerne til kunderne og mulighederne for at gennemføre sædvanlige salgsaktiviteter har i hele regnskabsåret 2020/21 været påvirket af Covid-19.

 Som følge af Covid-19 lukkede mange kunder deres laboratorier i lange perioder, mens andre kunder, fx inden for cellebaseret terapi, generelt videreførte deres aktiviteter. Nogle kunder øgede endda aktiviteterne, og dette gælder eksempelvis kunder, der beskæftiger sig med vaccineudvikling.

Virksomheden oplyser, at det ikke er muligt at opgøre effekten af Covid-19 på omsætningen, da der både har været positive og negative effekter, men…

- …med en stigning i omsætningen på 31% har der i regnskabsåret 2020/21 igen har været god fremdrift i ChemoMetec. Væksten er væsentligt højere end den estimerede globale markedsvækst på 5-7%, og dermed er der også i det forløbne år vundet markedsandele inden for celletællingsområdet, står der i regnskabsmeddelelsen.

Forventninger til næste regnskabsår

  • ChemoMetec forventer i 2021/22 en omsætning i niveauet DKK 316-326 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 150-155 mio.
  • Investering i blandt andet produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle aktiver forventes at udgøre ca. DKK 40 mio.
Chemometec A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 281,1 214,1
Driftsresultat (EBITDA) 135,6 92,6
Årets resultat 88,4 59,2
Balancesum 345,0 263,1
Egenkapital 265,0 202,8
Antal ansatte 128 102
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078