23948sdkhjf

Stolt ejer glæder sig over rekordoverskud hos Hosta Industries

”Det er med stor stolthed, at vi sender regnskabet ud.”

Sådan indleder Hosta Industries sin ledelsesberetning for regnskabsåret 2020/2021.

Og der er da også grund til stolthed. Bruttofortjenesten er gået 16 procent frem til 61,7 millioner kroner, og overskuddet før skat er mere end tredoblet fra 6,8 millioner kroner i 2019/2020 til 22,3 millioner kroner sidste år. Det er samtidig en fordobling af det hidtidige rekordår fra 2017/2018, hvor overskuddet endte på 11,1 millioner kroner.

Indehaver og administrerende direktør Christian Mosevang er fåmælt med kommentarerne oven på rekordregnskabet, som han dog i høj grad tilskriver virksomhedens medarbejdere.

- Vi har et stærkt team af ansatte på Hosta Industries, hvor vi alle trækker på vores erfaringer fra industrien for at kunne gøre en forskel for vores kunder, skriver Christian Mosevang i en skriftlig kommentar til Metal Supply.

Som tallene antyder, er den nordjyske underleverandør sluppet flot uden om coronakrisen.

- Hosta har været velforberedte til at håndtere corona, har haft en god dialog med vores kunder og leverandører, således vi sammen har løst udfordringerne, der løbende opstod. Vi har et unikt produktions-setup, som giver gode muligheder for ekspansion, skriver Christian Mosevang.

I ledelsesberetningen betegnes som ”signifikant bedre end forventet”.

Hjallerup-virksomheden forventer dog ikke at kunne gentage rekordresultat i 2021/2022. Her kalkulerer man med et resultat, der er lidt bedre end i 2019/2020.

- I takt med, at kravene til leveringssikkerhed, kvalitet og fleksibilitet stiger, har vi oplevet en øget interesse for vores løsninger. Det danske marked er stadig vores største og vigtigste marked, men vi forventer en stabil vækst på flere eksportmarkeder, og fortsætter dermed den internationale vækst, står der i ledelsesberetningen.

Hosta Industries A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Bruttoresultat 61,7 53,4
Resultat af primær drift 22,5 7,3
Resultat før skat 22,3 6,8
Årets resultat 17,7 5,3
Balancesum 76,8 73,4
Egenkapital 31,4 40,7
Antal ansatte 68 87
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. juni 2021
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078