Den københavnske entreprenørvirksomhed Arpe & Kjeldsholm A/S gav resten af entreprenørbranchen baghjul, når det gælder vækst på toplinjen i 2020.
Det fremgår af en brancheanalyse over landets entreprenørvirksomheder, som Licitationen – Byggeriets Dagblad har foretaget.
Arpe & Kjeldsholm øgede omsætningen med næsten 75 pct. i 2020, og der er et godt stykke ned til nummer tre på listen, Ajcon Entreprenør- og Ingeniørfirma, som havde en vækst på 34 pct. i 2020.