23948sdkhjf

En god ide over hækken: To Horsens-virksomheder forener kræfterne

Horsens-virksomhederne FH Automation og El-team Vest slår nu pjalterne sammen om et nyt servicekoncept, der gør dem i stand til at levere en bredere service til produktionsvirksomheder og fabrikker.

Det nye servicekoncept betyder, at virksomhederne i fællesskab skal gøre dem i stand til at servicere alt elektronik, maskinel, sikkerhedssystemer og brandsikkerhed hos danske fabriks- og produktionsvirksomheder.

Det oplyser partnerne i en pressemeddelelse.

FH Automation leverer og producerer blandt andet eltavler, software og systemløsninger til industrivirksomheder, mens El-team Vest arbejder med el-entrepriser og service.

Ved at forene kræfterne kan de gøre det, de hver især er bedst til.

- Jo flere servicepartnere en virksomhed har, jo mere ugennemskueligt bliver det for virksomheden at administrere. Hvem tager for eksempel ansvaret, hvis der sker nedbrud på maskinel som flere servicepartnere har været inde over? I det tilfælde vil du ofte se at virksomhederne peger på hinanden, og ikke selv tager ansvar, siger Søren Jochimsen, direktør i El-team Vest.

Over hækken

Ideen om et samarbejde mellem de to Horsens-virksomheder, kommer ikke ud af den blå luft. Privat er Lars Farsø og Søren Jochimsen nemlig naboer, der i lang tid har snakket om hinandens udfordringer over hækken.

- Det er klart, at når vi er to naboer, der hver især ejer og driver en virksomhed, som befinder sig indenfor nogenlunde samme branche, så er det kun naturligt at snakken over hækken bevæger sig den vej. Og efter mange års snak om vores respektive udfordringer, plantede ideen om et samarbejde sig på et tidspunkt. Og så er der selvfølgelig kun en vej frem, siger Lars Farsø fra FH Automation.

Nu er samarbejdet en realitet, og det betyder nye åbne døre for de to virksomheder.

- Med det her samarbejde kommer begge virksomheder til stå stærkere som serviceleverandør. Nu kan vi banke nogle døre ind i fællesskab, som førhen har været lukket for os begge, siger Søren Joachimsen, El-team Vest. 

Om virksomhederne

FH Automation A/S er producent og leverandør af software, el-tavler og systemløsninger til alle grene af den danske industri, og opererer ud fra afdelinger i Horsens og Ringsted
El-team Vest A/S er arbejder med alle former for el-entrepriser og service, og er 65+
medarbejdere. Derudover har virksomheden kompetencer indenfor sikring og brand via
søsterselskabet Totalsikring.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078