Da Peder Stedal satte sig i direktørstolen i Elgiganten i 2012 havde han allerede en idé om, hvor han ville tage fat.
På det tidspunkt var Elgiganten 16 år gammel og havde store varehuse i de fleste større byer. Men på ét punkt ville han gerne forbedre kæden: kundeservicen og -oplevelsen.
Det skulle være en god oplevelse at handle i Elgiganten. Priserne skulle selvsagt være i orden – Peder Stedal forklarer, at det er fundamentet for overhovedet at være i branchen - men udover det skulle den gode kundeoplevelse være i centrum.