Den danske virksomhed GoBoat, der arbejder med bådudlejning i København, Odense, Aalborg, Berlin, London, Sverige og Australien, sætter et nyt forretningsben til søs med søstervirksomheden Seanics.
Virksomheden vil producere flydende byggemoduler med en række forskellige anvendelsesmuligheder i det blå byrum. Den har fået 2 mio. kr. i støtte til udviklingen fra Innovationsfonden.