Vækstambitionerne er høje hos en af landets største jordentreprenører, nordsjællandske Barslund A/S, som har sat sig som mål at fordoble omsætningen inden for de næste fem år.
Men som mange andre i anlægsentreprenørbranchen mangler Barslund arbejdskraft, og det kan på sigt risikere at hæmme vækstplanerne. Ikke mindst når der i de kommende år for alvor sættes gang i de mange projekter i regeringens infrastrukturplan til mere end 160 mia. kr.