23948sdkhjf

Få styr på IT-sikkerheden - ellers forsvinder kunderne

"Du står til at modtage en millionarv fra din onkel i Canada," og andre lignende fup-forsøg er nok det, som mange kæder sammen med forsøg på at lokke penge ud af folk på nettet.

Men i mange tilfælde er det også virksomheder, hvis navn bliver brugt til phishing.

I sådanne forbindelser kan det være svindlere, der udgiver sig for at være virksomheder og fortæller, at man har vundet konkurrencer, mangler at betale en regning eller på anden måde skal give sine oplysninger til dem.

Sådanne henvendelser er ofte maskinoversatte og kan være smækfyldte med fejl, så det er de færreste, der hopper på det. Men ikke desto mindre kan være skadeligt for virksomhedernes renommé, at de bliver sat i sådanne forbindelser, så derfor er det vigtigt at få sat en stopper for det.

Sådan lyder konklusionen mere eller mindre i en ny forbrugerundersøgelse foretaget af analysebureauet Opinium på vegne af cybersikkerhedsfirmaet Mimecast.

- Danskerne stiller virksomheder til ansvar

Undersøgelsen viser, at 46 procent af danskerne vil stoppe med at handle hos de virksomheder, de ellers handler hos, hvis deres navn bliver misbrugt i forbindelse med phishing.

Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at det jo ikke er virksomhederne selv, der bestemmer, hvem der bruger deres navn.

Men ofte kan det være et udtryk for brud på datasikkerheden, idet det vidner om, at svindlerne har skaffet sig adgang til lister over virksomhedernes kunder. Det er også på den baggrund, at 59 procent af respondenterne mener, at det er virksomhederne selv, der har ansvaret for at stoppe phishing-forsøg.

- Tallene peger med al tydelighed på, at vi danskere er klar til at stille virksomheder til ansvar, hvis de ikke beskytter deres kunder. Det kan vise sig at blive et stort problem for mange virksomheder i Danmark, fordi vi ifølge tal fra EU er det folkefærd, der oftest udsættes for internetsvindel, siger Niels Frederiksen, der er Senior Sales Engineer i Mimecast.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328