REPORTAGE - Der er udsigt til grønne marker så langt øjet rækker fra toppen af den 35 meter høje ovnbygning, som rager op i landskabet omkring Rockwools fabrik i Øster Doense en halv snes kilometer nord for Hobro i Himmerland.
Det orangerøde fabriksanlæg med tilhørende parkeringspladser og et kæmpemæssigt udendørs lagerområde breder sig over mere end 14 hektar svarende til omkring 20 fodboldbaner.