23948sdkhjf

Stort hospitalsbyggeri bliver et år forsinket

Opdateret d. 15/10 kl. 12:55 med kommentarer fra Ole Kristian Bottheim, vicedirektør i Center for Ejendomme.

Ibrugtagningen af det nye akuthospital på Nyt Hospital Bispebjerg bliver udskudt ca. 1 år. Det blev regionsrådet orienteret om tirsdag. Hospitalet forventer derfor nu, at første etape kan tages i brug medio 2024, og at den sidste del af byggeriet kan tages i brug i 2026 - og ikke 2025, som først planlagt.

De bygger Akuthuset

  • Bygherrerådgiver er Drees & Sommer.
  • Totalrådgiverne er et konsortium af Arup Denmark, KHR Architecture A/S, EYP Health og med underrådgiverne Urban Lab, Niras A/S og Lohfert & Praetorius A/S.​
  • Totalentreprenør: Rizzani de Eccher (It) med underentreprenør Vamed (Østrig) og underrådgiverne ATI Project (It), Sweco (Sv) og Creo Arkitekter (DK). 
  • Forventet byggeperiode: 2020-2025.
  • Opgaven blev udbudt med en targetpris på 1,55 mia. kr. af et samlet budget på 3,43 mia. kr.  i 2019-priser.

Kilde: Nyt hospital Bispebjerg

Det skriver Nyt Hospital Bispebjerg i en pressemeddelelse.

Udskydelsen skyldes, at den italienske entreprenør Rizzani de Eccher har været ramt af restriktioner under corona-epidemien. Det betød at koordineringen under designfasen var mere tidskrævende end forventet. Desuden forudser totalentreprenøren vanskeligheder med at skaffe tilstrækkelig med håndværkere. En længere tidsfrist vil gøre det nemmere at håndtere den udfordring.

- Det er jo meget beklageligt, at vi må tvinges ud i en udskydelse. Når det er sagt, så vil vi jo få den absolut mest robuste tidsplan, og vi må jo bare erkende, at udskydelsen kommer af nogle årsager, som er svære at styre, siger Ole Kristian Bottheim, vicedirektør i Center for Ejendomme, fortæller til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han oplyser, at man håbede på, at en stor del af designfasen (projekteringen, red.) kunne klares virtuelt, men det måtte man senere indse, var en større udfordring end ventet: 

- Vi har en arbejdsproces, som er baseret på fysiske møder, og vi må bare erkende, at det har taget længere tid at gøre det virtuelt, siger han. 

Presset marked

Udover de udfordringer, som corona har medført, så forventer bygherren og entreprenøren også, at det varme byggemarked kommer til at betyde, at det tager længere tid at indgå aftaler med underentreprenører og leverandører, og det er også lagt ind i forsinkelsen.

-Vi er i et meget opspændt marked, og derfor tager det også længere tid for vores entreprenør at underskrive kontrakter med underentreprenører. For vi har jo ikke flere penge, end det, der er budgetteret med, så vi kan ikke overbyde andre. Vi må forholde os til vores eget budget. Derfor skal vi robustgøre indkøbsprocessen med tid, og det har vi gjort nu. Det er derfor et forsøg på med rettidig omhu at sikre økonomien, siger han.

Center for Ejendomme forventer ikke, at udskydelsen får store økonomiske konsekvenser.

- Det har primært kostet tid, siger Ole Kristian Bottheim.

Indflytning udskydes

En forlængelse af tidsplanen kan blandt andet betyde, at etablering af hospitalet nye kvinde-barn afdelinger bliver udskudt.

- Vi er naturligvis ærgerlige over, at tidsplanen bliver udskudt, da mange medarbejdere er i fuld gang med at planlægge indflytningen i det nye, og vi vil jo gerne kunne tilbyde vores patienter gode nye rammer om deres behandling. Men vi vil hellere have en realistisk tidsplan at forholde os til, så vi kan planlægge tingene ordentligt, siger hospitalsdirektør

Nyt hospital Bispebjerg

  • Byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg udskydes med ca. et år.
  • Forsinkelsen skyldes blandt andet corona-restriktioner og udfordringer med at skaffe arbejdskraft.
  • Byggeriet bygges i etaper. Første etape kan tages i brug medio 2024, og den sidste del af byggeriet kan tages i brug i 2026.
  • Nærmere analyser og dialog med entreprenøren skal fastlægge den endelige tidsplan.
  • Det nye hospital er en 77.500 kvadratmeter stor ny tilføjelse til det eksisterende hospital, der blandt andet omfatter ensengsstuer, en fælles akutmodtagelse, intensiv afdeling, røntgen og operationsgang og kvinde-barn afdelinger.
  • Region Hovedstadens Center for Ejendomme bygger Nyt Hospital Bispebjerg, der er finansieret af Kvalitetsfonden.
  • Region Hovedstaden investerer i disse år 20 mia. kr. i hospitalsbyggerier, heraf kommer 9 mia. kr. fra Statens Kvalitetsfond. Byggerierne skaber tidssvarende og funktionelle rammer for den bedste behandling med patienten i centrum.

Kilde: Nyt hospital Bispebjerg

Kristian Antonsen i pressemeddelelsen.

Udskydelsen af det nye akuthospital betyder også, at renoveringen af det såkaldte Lersø-kompleks, en central bygning på hospitalets område, udskydes. Det får indflydelse på byggeriet af den nye psykiatri på Bispebjerg. Samtidig udskydes indflytningen af Psykiatrisk Center Københavns ambulatorier i Lersø-komplekset.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109